Siden Muhammedkarikaturerne satte verden i brand, har vi fået ytringsfrihed på hjernen.

Man henviser til den, selv når sager helt åbenlyst handler om noget ganske andet. Vi ser det, når V’s og K’s ordførere helt absurd vil have udsendt valgobservatører til et af verdens stærkeste demokratier, Sverige, fordi Sverigedemokraternas fremmedfjendske tendenser ikke nyder helt samme respekt blandt svenskerne, som Dansk Folkepartis ditto gør herhjemme.

LÆS OGSÅ Styres Sverige af sammensværgelser?

Et fejlanbragt hensyn til ytringsfriheden er også den mest nærliggende forklaring på, at det har taget anklagemyndigheden fem lange år at rejse tiltale mod ROJ TV, på trods af Tyrkiets og USA’s indtrængende henstillinger om at tage stationens bånd til terrororganisationen PKK alvorligt.

Det var i hvert fald ytringsfriheden, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i efteråret 2005 henviste til, da han med enestående arrogance nægtede at tage premierminister Erdogans uvilje mod at lade sig udspørge af en medarbejder i PKK’s propagandamedie alvorligt.

Tyrkiets premierminister blev belært om, at han ingenting forstod om demokratiske værdier, hverken da han advarede om, hvor mange muslimer der ville blive kede af karikaturerne, eller da han tillod sig at gøre opmærksom på, at Danmark siden 2004 havde været vært for et medie, der går PKK’s ærinde.

Piben fik en anden lyd, da Anders Fogh skulle vælges til Nato-generalsekretær med Tyrkiets accept. Det er måske forklaringen på, at anklagemyndigheden her i 2009-10 begyndte at tage de belastende oplysninger om ROJ TV, som Berlingske Tidende med forbilledlig grundighed har gravet frem, alvorligt. Men det ville være synd at sige, at det er gået hurtigt med at rejse den alvorlige tiltale og sag, der nu skal begynde. Hele forløbet fortjener at blive kulegravet.

LÆS OGSÅ Omstridt tv-station tiltales for terror

Ytringsfriheden er en bærende værdi i vores samfund. Men ligesom retten til at sige noget ikke i sig selv er en begrundelse for at sige noget bestemt, så omfatter ytringsfriheden heller ikke terrororganisationers ret til at drive propagandavirksomhed i egen interesse.

Vi har endnu til gode at høre nogen forsvare al-Qaedas ret til at offentliggøre et lækkert magasin på internettet med smarte opskrifter på, hvordan man laver en bombe i mors køkken. Men det er måske kun fordi, al-Qaeda er en muslimsk terrororganisation?