OVERSVØMMELSER

I slutningen af juli blev Pakistan ramt af det værste uvejr i mange årtier.

Oversvømmelserne har kostet tusindvis af liv, mens millioner er blevet hjemløse.

Det kan forekomme banalt at slå fast, at jo mere du ved om farer, der truer dig, des bedre kan du beskytte dig imod dem.

Men det er desværre ikke banalt for FN’s sikkerhedsfolk, hvis aktuelt største bekymring må være sikkerheden for nødhjælpsarbejdere i flodbølgens Pakistan.

Det kunne Politiken i går afsløre efter at være kommet i besiddelse af et notat fra FN’s sikkerhedsafdeling, UNDSS, om en kraftigt forværret sikkerhedssituation.

LÆS ARTIKEL Hemmeligt FN-notat: Nødhjælpsarbejdere er i overhængende fare

Der kan være gode grunde til, at notatet er holdt hemmeligt for offentligheden. Men det er forkasteligt, at det er hemmeligholdt for nødhjælpere ude i det pakistanske vand og mudder.

Ifølge FN’s sikkerhedsvurdering fra 26. august er nødhjælpsarbejdere i overhængende fare fra mange sider: røveriske overfald, kidnapning, selvmordsbomber, militære angreb og øget social uro, da vreden over regeringens uduelighed kan vende sig imod dem, som kæmper for at hjælpe.

Og for at føje spot til skade er de ansvarlige i FN lukkede som østers eller snakker udenom. De hævder at have informeret dem, som bør informeres. Men ngo’er har intet hørt på trods af jævnlige sikkerhedsbriefinger med UNDSS.

Hjælpeorganisationer er rystede over, at de skal overbringes informationer om farerne for deres medarbejdere fra et dagblad og ikke fra FN-afdelingen med overordnet ansvar for dem. På et felt deler de interesse med UNDSS, for de vil heller ikke dramatisere situationen yderligere.

Det er derfor noget nær et tabu at tale om sikkerhedstrusler, men alle direkte involverede og ikke kun FN må kende dem. Tavshed fra folk med viden om truslerne kan dræbe folk, som kæmper for at få hjælpen frem. Det gælder, hvis frustrerede ofre angriber nødhjælpskolonner, som måske ikke har mad nok med til alle. Og det gælder om selvmordere, der sendes imod dem, fordi militante islamister ser vestlige nødhjælpsarbejdere som konkurrenter om de pakistanske sjæle.

Begge dele og mere til er beskrevet i notatet, som de berørte ikke måtte se. Også at naturen, herunder slanger og skorpioner i virkelighedens Pakistan, udgør de mindste farer.

Når nødhjælpsarbejdere nødig taler om de største farer for dem, skyldes det frygt for at miste neutralitet ved at pege på konkrete fjender. Men de skal og vil vide, hvad de er oppe imod.