Nogle gange er det bare et lille skub, man har brug for. Sidste år kom der et sådant lille skub fra Undervisningsministeriet.

Det skete i form af en beskeden sum penge, som på et begrænset antal skoler skulle bruges til at ansætte såkaldte undervisningsassistenter, dvs. ikkelæreruddannede medarbejdere, som i den daglige undervisning kunne assistere læreren med at skabe ro i klassen eller på anden – aflastende – vis gå til hånde.

LÆSEn helt ny type medarbejder er på vej ind i folkeskolen

Nu viser en midtvejsevaluering, at ordningen har været en kæmpe succes. Børn, lærere og ledere er så begejstrede for ordningen, at nogle kommuner ligefrem selv har gravet dybt i lommerne for at kunne rulle forsøget ud til flere skoler.

I begyndelsen af ugen meldte S og SF sig så klar med endnu et skub til folkeskolen. Denne gang et væsentlig større skub.

LÆSS og SF vil give milliardløft til skoler

Ifølge det fælles finanslovsudspil skal folkeskolen således fremover have 750 mio. kr. mere om året – til bl.a. at nedsætte den maksimale klassekvotient fra 28 til 24, indføre tolærerordninger i indskolingen og tilbyde lektiehjælp.

Dette gør samlet set udspillet til et af de mest ambitiøse og kærkomne bud på en ny kurs, som folkeskolen længe har set. Her er nemlig tale om forslag, som i modsætning til mange af 00’ernes skoletiltag faktisk har en dokumenteret effekt.

Tag nu forslaget om færre elever i klassen: I praksis er den gennemsnitlige klassekvotient i dag nede på ca. 20 elever, men at forslaget alligevel langtfra er ligegyldigt, understreges af, at man i nogle kommuner rask væk kan finde på at samle små parallelklasser på 7., 8. eller 9. klassetrin i én klasse og dermed pludselig havne på 26-28 elever.

Dette er selvfølgelig en betragteligt billigere løsning, men at storklasserne går ud over den enkelte elevs faglige udbytte, er veldokumenteret. Og dem, det især går ud over, er dem, der i forvejen har svært ved det hele – og som i forvejen bevæger sig på kanten af uddannelsessystemet.

Ingen bør være i tvivl om, at tolærerordning i indskolingen mv. er tiltag, der virkelig koster penge. Derfor er det helt afgørende, at S og SF er villige til at sætte kroner bag og gennemføre det med omtanke.

Men man skal nu heller ikke underkende den økonomiske gevinst, der ligger forude i form af besparelser: I dag lægger specialundervisningen f.eks. beslag på hele 30 pct. af de samlede skoleudgifter.

Dette er helt uholdbart i længden, og kan man med færre elever og flere lærere i normalklassen vende denne udvikling, kan man for alvor tage et skridt i den rigtige skoleretning.