Så er beslutningen truffet: De internationale styrker skal ud af Afghanistan i løbet af 2014. Det er ikke længere et spørgsmål, men blev i denne uge en vedtagen politik.

Afghanistan skal derfor uddanne langt flere soldater og langt mere politi. Og regeringen i Kabul får brug for at demonstrere bedre regeringsførelse, mindre korruption og langt større troværdighed ude i de afghanske provinser.

LÆS OGSÅFlertal vil have en slutdato i Helmand

På grund af korruptionen og mistilliden til Karzais regering er det et hidsigt dilemma, at mere udviklingshjælp til afghanerne nu skal kanaliseres via præsidenten og hans folk.

På den ene side risikerer man at hælde flere penge i korruption. På den anden side er det nødvendigt at satse på afghansk evne til at forvalte sig selv.

Det vil være indlysende – alligevel – at øge samarbejdet med lokale ledere, så de vil føle sig som en del af overgangsprocessen. Ikke så få af dem har forbindelse til regionale militser og Talebanbevægelsen, som Karzai forhandler med.

Afghanerne vil satse på de ledere, der med troværdighed kan tilbyde dem sikkerhed og udvikling.

Udviklingen haster
Omverdenen bør hjælpe afghanerne til, at afslutningen på den igangværende internationale konflikt ikke bliver starten på en ny borgerkrig.

Det vigtigste bliver det sværeste – at Pakistan sørger for at lukke den pakistansk-afghanske grænse for våben, militser og kriminalitet. Det kan blive afgørende for Afghanistans fremtid.

LÆS OGSÅDobbeltspil i Pakistan

Vi andre kan bidrage til håbet om en fredelig exit ved seriøst at styrke bidragene til veje, vandingssystemer, rent drikkevand, uddannelse og sundhedsforsorg og ved at stimulere handel med Afghanistan, så den trængte befolkning kan eksportere sine produkter – fra tæpper til safran og mineraler.

Det kan gøres på tværs af etniske, religiøse og politiske skillelinjer i landet.

Bidragene til den civile og sociale udvikling har været beskedne i forhold til den militære indsats i de forgangne år. Det haster endnu mere at få skabt udvikling nu, hvor afghanerne ved, at de snart er alene hjemme.