Den Internationale Domstol (ICJ) afgav en uventet klar kendelse, da den slog fast, at Kosova ikke var i strid med folkeretten, da det erklærede sig selvstændigt og dermed definitivt løsrev sig fra Serbien.

Kosova fik dermed sin hidtil største diplomatiske sejr, uden selv at gøre noget for det. Det blev et selvmål for Beograd, der med ellers dygtigt diplomati havde fået FN’s støtte til at lade ICJ vurdere legaliteten af Kosovas selvstændighedserklæring fra februar 2008.

LÆS OGSÅInternational dom: Kosova måtte godt sige farvel til Serbien

Der var ventet en tvetydig kendelse med lidt til begge parter, netop fordi det var en konfrontation imellem to grundlæggende principper: folkenes selvbestemmelsesret og grænsernes ukrænkelighed.

Flertallet af ICJ’s dommere gav selvbestemmelsesretten førsteprioritet. Det er fint, og selv om kendelsen ikke er bindende, har den afgørende betydning. Det er en udfordring til alle lande med separatistiske mindretal.

Men Kosova er blandt andet specielt, fordi der ikke er tale om et mindretal, men om over 90 procent albanere i det nye land.

Krænkelige grænser
Moskvas støtte til Beograd er baseret på grænsernes ukrænkelighed, som Moskva imidlertid lader hånt om i Georgien med anerkendelse af løsrivelsesregionerne Sydossetien og Abkhasien som selvstændige. Her taler Moskva for folkenes selvbestemmelse.

Mange vil nu vide, at kendelsen har smidt olie på separatismens bål. Separatister vil søge at bruge den, men i praksis ændrer den for eksempel intet ved Spaniens problemer i Baskerlandet. Hver konflikt med løsrivelsesbevægelser må løses ud fra sin specifikke historie.

Efter denne kendelse kan lande ikke bare henvise til grænsers ukrænkelighed. Tak for det.

Men sagen Kosova er ikke slut. Serbien satser nu på, at FN’s næste generalforsamling åbner for nye forhandlinger om Kosovas status. Det bør selvfølgelig afvises, og Bruxelles bør lægge hårdt pres på de fem EU-lande, der endnu ikke har anerkendt Europas nye land.

Serbien bør ikke isoleres, men står i fare for at isolere sig selv ved at vende ryggen til virkeligheden.