Det er ikke noget kulturpolitisk problem, at flere og flere danske forfattere lever under fattigdomsgrænsen. Det er et socialpolitisk problem.

Men det er et kæmpestort kulturpolitisk problem, at dansk litteratur som sådan nærmer sig fattigdomsgrænsen. Det store postyr om de sølle 11 millioner i den såkaldte litteraturpulje, som regeringen nu vil fjerne, viser, hvor grelt det står til.

I et lille land som Danmark er litterær rigdom jo, at så stort et publikum som muligt kommer i kontakt med så høj kvalitet som muligt på landets eget sprog.

Men ved en fælles og nedbrydende indsats fra politikere, monopolmyndigheder og en selvmorderisk bogbranche er der nu skabt strukturer på bogmarkedet, som gør det stadig sværere for det store publikum at komme i kontakt med andet end de forsvindende få bestsellere. Det er litterær fattigdom.

Og det paradoksale resultat af denne ’liberalisme’ er, at statslige støtteordninger bliver mere og mere påkrævede.

Der skal puljer og subvention til her og der og alle vegne, hvis danske skøn- og faglitterære bøger fortsat skal skrives, udbredes – og sælges til udlandet.

Markedet fungerer ikke længere som andet end en mekanisme, der sørger for, at vinderne tager det hele. Og hvis vi synes, at det faktisk er for fattigt, så skal der pumpes penge ud via Kunststyrelsen, Litteraturrådet og andre stærkt statslige og ikke spor liberale organer.

Det er den dårlige nyhed.

Den gode nyhed er, at de rene og skære statslige lommepenge kan udvirke store nationale velsignelser lige nøjagtig på litteraturens område. Forfattere og oversættere er mildt sagt ikke dyre i drift, og som de seneste dages reportage har vist, har de famøse 11 millioner kroner i litteraturpuljen gjort så meget gavn, at enhver aktiehandler ville tro, pengene var gearet med faktor tusind.

LÆS ARTIKLERForfattere mister millioner og Tab af forfatterstøtten forringer litteraturen

Men nej, det er 11 millioner årlige kroner, som siden 2002 har sikret hundredvis af bøger et liv i dansk litteratur – og talrige andre værker et liv i andre lande via støtte til prøveoversættelser.

En enkelt vindmølle koster 60 millioner kroner. En stump motorvej fra Herning til Holstebro koster 3 milliarder.

Vi kan hurtigt blive fattige.