Annonce
Leder 30. okt. 2010 KL. 00.01

Grådighed kan ikke tøjles med snak

Millioner af mennesker sulter lige nu, fordi fødevarepriserne er gået amok.

Lige nu er der millioner af mennesker, der sulter i den tredje verden.

Nå ja, er der måske nogle, der tænker. Klodens sultproblemer afvikler vi ikke lige med det første. Høsten er sikkert slået fejl, eller måske er der borgerkrig. Men nej, når millioner af mennesker sulter lige nu, skyldes det først og fremmest, at fødevarepriserne er gået amok.

De sultne er nemlig blevet ofre for en perverteret form for hasard med menneskeliv, hvor kyniske spekulanter via banker investerer milliarder af kroner i eksplosive prisstigninger på fødevarer som ris og hvede. For den hurtige profits skyld, altså.

Den tiltagende handel med afgrøder fik i den forgangne uge FN’s særlige fødevarerådgiver til at opfordre bl.a. EU til at begrænse handlen med de såkaldte fødevarekontrakter. Egentlig var disse kontrakter udformet som et investeringsobjekt for landmænd og fødevareproducenter, som kunne gardere sig mod pludselige prisfald.

LÆS ARTIKELFN: Banker er skyld i hungersnød

Men for ti år siden åbnede flere banker for, at også ’almindelige’ spekulanter kunne handle med afgrøder. Og det er disse ’almindelige’ spekulanter, der i dag har overtaget 80 pct. af markedet – og forvandlet fødevarehandlen til en kasinoøkonomi.

Af ren og skær grådighed? Ja, når få rige menneskers umættelige appetit på flere penge tager brødet ud af munden på millioner af mennesker i den tredje verden, kan man vist ikke kalde det andet.

Fødevarefidusen er på sæt og vis en påmindelse om efterslæbet af den finanskrise, vi så småt er på vej ud af.

Løsningen er naturligvis ikke at sætte markedet helt ud af kraft. Man må f.eks. ikke glemme, at prisstigninger også er med til at holde fødevareproduktionen i gang – og stimulere til yderligere vækst.

Men man kommer anstændigvis ikke uden om at sætte nogle klare regler for, hvad finansielle institutioner må – og ikke må – i den globale handel med fødevarer. Det er de hurtige handler og de gigantiske gevinster, der skal gøres op med.

Fødevarefidusen er på sæt og vis en påmindelse om efterslæbet af den finanskrise, vi så småt er på vej ud af. Også her var det en kombination af grådighed og stadig mere sindrige finansielle instrumenter, som fik korthuset til at vælte. I dag ved vi, at man faktisk godt kan dæmme op for den udvikling. Nu mangler vi så bare at gøre det.

pap

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning