Hvis Kina skal præge vores fremtid som ny økonomisk gigant, ny imperialistisk magt og ny global storspiller, tegner festen for Nobels Fredspris i dag rigtig ildevarslende.

Modtageren af prisen er som bekendt – i hvert fald uden for Kina – den kinesiske forfatter og systemkritiker Liu Xiaobo. Han er i fængsel, fordi de kinesiske myndigheder ikke vil finde sig i hans krav om demokrati, frihed og retssikkerhed. Og hans kone er iskoldt sat i husarrest, fordi Kinas regering heller ikke vil finde sig i, at hun taler med pressen.

LÆS KRONIKLiu Xiaobo udfordrer Kina - og os andre

Den type magt er hverken verden eller kineserne tjent med.

Det totalitære regime i Beijing har ganske patetisk forsøgt at samle tilslutning til boykot af dagens fest i Oslo, hvor det for første gang, siden den tyske pacifist Carl von Ossietzky i 1936 fik fredsprisen, ikke vil være muligt at overrække den til hverken modtageren selv eller en slægtning.

Boykotlandene tæller ikke alene en lang række diktaturer, der ligesom Kina selv censurerer og indespærrer systemkritikere, men desværre også stater, som i deres egen fortid burde være vaccineret mod totalitarisme.

LÆS OGSÅ19 lande dropper omstridt Nobel-ceremoni

Hvad får for eksempel det ny demokratiske Rusland til at støtte en boykot af Nobel, når Liu Xiaobos indsats ord til andet svarer til den kamp, den russiske dissident Andrej Sakharov måtte føre for frihed i det lykkeligvis hedengangne Sovjetunionen.

Og hvad får det ny demokratiske Serbien til at vende den fri verden og frihedsstræbende kinesere ryggen, kun 10 år efter at modige serbere måtte gå på barrikaderne for at vælte diktatoren Slobodan Milosevic?

Dermed svigter regeringerne i Rusland og Serbien deres egne demokratier og stiller sig på den forkerte side af historien.

Andre demokratier – også i den tredje verden, som Kina med gustne motiver og midler fedter for – stiller sig heldigvis på Liu Xiaobos og frihedskravets side, blandt dem ikke mindst Indien og Brasilien.

LÆS OGSÅKina truede lande til at boykotte Nobel-ceremoni

Liu Xiaobo er et godt valg til modtager af fredsprisen. Det minder om, at alle, også kinesere, har ret til frihed og demokrati – og om, at frihed og demokrati alt andet lige er det sikreste grundlag for fred.

Det vil Kina forhåbentlig også besinde sig på, hvis det skal få magt, som dets nuværende regime har agt.