Vi har levet med truslen et stykke tid.

JP/Politikens Hus, der rummer Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, har siden tegningskrisen stået højt på listen over terrormål blandt islamiske fanatikere.

Alligevel var det et voldsomt chok, da vi i går erfarede, at en gruppe terrorister var blevet anholdt nærmest på tærsklen til at angribe Jyllands-Posten.

Intentionen var tilsyneladende så spektakulært som muligt at »dræbe så mange som muligt«, sådan som det var tilfældet ved terrorangrebet i Mumbai i 2008.

Det er så skræmmende, at alene truslen er nok til at opfylde terroristernes formål: Vi skal flytte opmærksomheden fra vores eget liv, fra vores dagligdag og arbejde og engagement til deres sag og deres modbydelige metoder.

Kernen i terrorens effekt er således, at den rammer dobbelt. Først kommer skrækken, let forsinket, som i slowmotion og snigende. Den bliver hængende i baghovedet og gør os sårbare, mistænksomme og vrede.

Dernæst kommer eftertanken, forundringen, trangen til at analysere og trænge til bunds i sagen. Men der er ingen bund i terroren. Den spreder meningsløst skræk og spektakulær død og ødelæggelse.

Og det er det.

Med lettelsen og taknemmeligheden over, at PET igen har gjort deres arbejde i et af de vanskeligste hverv overhovedet og forhindret endnu et terroranslag i Danmark, må vi andre bidrage med at gå på arbejde og fastholde friheden til det stik modsatte af den meningsløse terror: at tænke og sige og skrive tingene, som de er, så rent ud og samvittighedsfuldt som muligt.

LÆS OGSÅ Fem personer er anholdt for terrorplaner mod JP/Politikens Hus

Terroristernes afmagt er så stor, at de er parate til at tage uskyldiges liv for den tomme terrors skyld, men vi må ikke gøre deres afmagt til vores. Det kan synes håbløst.

Vi fører i en række vestlige lande regulær krig, i håb om at terrorisme og ufrihed og antidemokrati på en eller anden måde er forbundne kar, og hvis vi blot kan tilstoppe kilden, vil tilslutningen til terroren tørre ud.

Og vi indfører stadig strengere sikkerhedsforanstaltninger overalt.

Men håbet ligger i grunden i, at vi hver dag går på arbejde og skriver om magten og afmagten og afdækker en flig af virkeligheden, så vores læsere måske kan skimte noget af meningen med det hele i stedet for meningsløsheden. Det skylder vi terroristerne og deres meningsløse sag.

For det skylder vi vores demokrati og ytringsfrihed.