Der er kun én god ting at sige om det møde, som det formørkede islamistiske parti Hizb-ut-Tahrir i dag holder i oplysningens højborg, Det Kongelige Bibliotek:

Som samfund bliver vi nu tvunget til at forholde os aktivt til en ultrakonservativ, frihedsfornægtende og fanatisk bevægelse, der udfordrer vores moderne værdier.

Ved at vanviddet tvinges frem i lyset, bringes vi i det mindste til at tænke over, hvad Hizb-ut-Tahrir er for et antidemokratisk og antisemitisk fænomen – og hvad vi i fællesskab kan gøre for at bekæmpe partiets reaktionære angreb på oplysningstidens frihedsidealer.

Selv om Hizb-ut-Tahrir heldigvis ikke nyder større opbakning, kan partiet sidestilles med tidligere tiders fascistiske strømninger på højre- og venstrefløjen.

Derfor er det afgørende, at vi frit og kompromisløst tør konfrontere Hizb-ut-Tahrir i åben debat – med ærlige ord og hård kritik.

Som et åbent samfund, der bygger på forsamlings- og ytringsfrihed, må vi acceptere, at der i vores midte findes totalitære modstrømninger, hvis sekteriske disciple også skal have lov til både at forsamle sig og ytre sig frit.

Så længe Hizb-ut-Tahrir ikke forbydes som en organisation, der virker ved vold, må vi lære at leve med, at partiet kan bruge offentlige bygninger til møder.

Demokrati er ikke givet én gang for alle. Hver ny generation skal oplæres i respekt for uenighed – og forståelse for det åbne retssamfund.

LÆS OGSÅ Højreradikale vil også holde møde i Den Sorte Diamant

Uanset hvor bestialsk og blodigt Hizb-ut-Tahrir end måtte udtale sig, kan og bør det ikke være ledelsen på Det Kongelige Bibliotek, men alene landets domstole, der må trække grænsen for ekstremistiske udskejelser.

Trods politisk pres fra kulturminister Per Stig Møller (K) har direktøren på Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, handlet rigtigt ved at tillade de lovlige stemmer – skønt Hizb-ut-Tahrir udgør selve antitesen til bygningens ånd.

Det mest effektive middel mod fremvæksten af antidemokratiske kræfter er nemlig ikke at opløse frihedsrettigheder, men derimod at insistere på, at intolerante, voldsrevolutionære og racistiske udsagn konfronteres i en fri og åben debat.

Accepten af anderledes tænkendes ret til både at forsamle og ytre sig må aldrig forveksles med ligegyldighed over for udsagnenes indhold, i Hizb-ut-Tahrirs tilfælde et frontalangreb på alt fra individuelle frihedsrettigheder over kønnenes ligestilling til rationel videnskab.

Hizb-ut-Tahrir sætter ansigt på alt det, der kalder på aktiv demokratisk modstand i et oplyst samfund.