Regeringen har nedsat en Værdikommission, der i de kommende to år skal kortlægge danskernes værdier.

Kommissionens sammensætning kan kort beskrives som kommentatorer rørt op med en solid dosis kristendom. Ikke færre end tre teologer skal der åbenbart til for at skabe »en åben og bred folkelig debat om positive værdier i det danske samfund«, som det højstemt hedder i det kortfattede kommissorium.

Men det skal sandelig ikke forlede nogen til at tro, at det er en missionsk kommission eller ligefrem smagsdommeri. For »arbejdet skal tilrettelægges, så befolkningens værdier og meninger afspejles. Kommissionen skal derimod ikke i sit virke gøre sig til fortaler for bestemte værdier«.

LÆS OGSÅFinansloven er på plads

Det er mildest talt uklart, hvad denne opmarch af gejstlighed egentlig skal beflitte sig med, hvis ikke den skal tale for bestemte værdier. Er det mon en slags videnskabelig kortlægning?

I så fald er den netop gennemført i den store tilbagevendende værdiundersøgelse af samfundsforskere, der faktisk har forstand på den slags.

Eller er det mon blot en værdiløs snakkeklub med seks millioner skattekroner på lommen, der skal brændes af med assistance fra et passende konsulentfirma?

Men det er ikke statskassen, der har betalt den højeste pris for kommissionen. Det er de udlændinge, der søger om permanent opholdstilladelse i Danmark.

Værdikommissionen er en udløber af finanslovsaftalen. Tingets enlige kristendemokrat, Per Ørum Jørgensen, der er konverteret fra Konservative, stod pludselig med det halvfemsindstyvende mandat, der kunne redde eller vælte VKO’s nye pointsystem for udlændinge, og holdt dermed tusindvis af menneskers håb om en fremtid i Danmark i sine hænder.

Per Ørum Jørgensen blev købt med en kommission i en studehandel. Kristendemokraten lagde det sidste lod i skålen og sikrede dermed, at afslagene til udlændinge, der søger om permanent opholdstilladelse, nu sendes ud på stribe.

LÆS OGSÅPer Ørum tror på finanslovforlig

Værdikommissionen er et politisk misfoster født i synd. Kaffen til møderne er betalt med knuste drømme, og brochurerne er finansieret af triste skæbner. Familier splintres, for at en fin kommission med en biskop for bordenden kan endevende vores værdier.

Det er ironisk, at efterbyrden fra et værdimæssigt sammenbrud i dansk udlændingepolitik skulle blive netop en Værdikommission.