Terror i Norge

22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

Anders Behring Breiviks terrorangreb i Norge i fredags har sat nogle af demokratiets grundlæggende, retsstatslige principper på prøve.

Vi er blevet mindet om, at det åbne samfund er sårbart, netop fordi det forudsætter, at man ikke bare kortslutter den uendelige parlamenteren med vold og magt, når udviklingen ikke går i den retning, man gerne vil have.

Enhver kan blive utålmodig og finde modstanderens synspunkter tåbelige eller skadelige. Men vi er nødt til at satse på, at netop kun denne ret til at have forskellige synspunkter – sammen med retten til liv og ejendom – er, hvad vi er parat til at bruge vold for at forsvare.

LÆS OGSÅStoltenberg: Folkeviljen vinder

Derfor har vi i demokratiet og den moderne stat givet militær, retsvæsen og politi monopol på den fysiske magtudøvelse. Og vi holder den magt under streng og åben kontrol for at sikre, at også den forbliver inden for demokratiets spilleregler.

Retten til sikkerhed går hånd i hånd med tillid og åbenhed.

Den norske regering har da også hele weekenden stået fast på, at terroren og dermed frygten ikke skal få lov at styre politikken. Frygten og frygtens pindsvinetaktik er uforenelig med den åbne politik.

Over for terroren vil man »svare igen med mere demokrati«, som den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har sagt.

Men vi er også blevet mindet om, at der i demokratiet altid vil være en fare for, at den dygtige demagog med de afskyelige synspunkter vinder tilhængere. Skal man da begrænse hans ytringsfrihed?

Dommeren i Oslo besluttede at gennemføre det første retsmøde i Breivik-sagen for lukkede døre. Det er imod det åbne samfunds grundlæggende retsprincip om, at retten og dens udøvelse skal være gennemskuelig. Netop af hensyn til tilliden til retssystemet, som vi har givet monopol på den magt.

LÆS OGSÅBreiviks retsmøde tog få minutter

Ikke desto mindre var det en rigtig beslutning.

Breivik har med sit manifest på internettet gjort det klart, at muligheden for at propagandere er en vigtig sidegevinst ved den opmærksomhed, han har fået med sin terrorhandling.

Sagen mod Slobodan Milosevic ved krigsforbryderdomstolen i Haag har vist, hvordan en anklagebænk kan bruges som talerstol for absurde politiske monologer. Og sådanne skuespil risikerer at gøre folk lede ved retsvæsenet og svække dets legitimitet.