Annonce
Leder 11. jan. 2012 KL. 00.01

Roj TV må lukkes efter byrettens dom

Når retten har fundet det bevist, at Roj TV har forbindelse til PKK, bør stationens sendetilladelse inddrages.

Københavns Byret slog i går fast, at Roj TV har nære forbindelser til den kurdiske terrororganisation PKK.

Det gælder både finansielt og indholdsmæssigt. Dermed er der faldet dom i en sag, der rejser – mindst – to vigtige problemstillinger.

På den ene side hensynet til ytringsfriheden. Danmark må stå fast på, at kurderne ligesom andre mindretal har ret til at udtrykke sig frit – også på satellit-tv, og også når det sendes fra H.C. Andersens Boulevard og især ses af kurdere i Tyrkiet.

På den anden side det indlysende synspunkt, at ytringsfriheden ikke kan bruges til at legitimere terrorisme, heller ikke i kurdisk udgave. Det er det synspunkt, der har fået flere andre europæiske lande til at lukke kurdiske tv-stationer.

Dommen var klar. Anklagerne om, at Roj TV får støtte fra PKK og udbreder organisationens propaganda, blev fundet bevist. Og selskaberne bag tv-stationen blev idømt en stor bøde for overtrædelse af straffeloven. Til gengæld blev tv-stationen ikke fradømt sin sendetilladelse.

LÆS OGSÅRoj TV taber i byretten

Afgørende kan kun være, at retten finder det bevist, at Roj TV har forbindelse til PKK.

Det skyldes, at byretten ikke fandt, at de aktuelle bestemmelser i straffeloven rent juridisk åbner for den mulighed. Det er kun personer, der kan fradømmes deres rettigheder, ikke selskaber. Byretten kan således rent teknisk ikke inddrage sendetilladelsen.

Dermed er de sidste ord i denne spegede sag ikke sagt. Dels er det højst sandsynligt, at den bliver anket til landsretten. Dels må en terrordom som den, byretten har fældet over Roj TV, få betydning for Radio- og tv-nævnet, der må have mulighed for at inddrage tv-stationens sendetilladelse.

Danmark kan og bør ikke give tilladelse til, at en tv-station sender her fra landet, når den har dom for at være mere eller mindre kontrolleret af en terrororganisation.

En inddragelse af sendetilladelsen vil af mange blive udlagt som en bekræftelse af rygterne om, at fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med sin udnævnelse til generalsekretær for Nato lovede den tyrkiske regering at få sat en stopper for Roj TV’s aktiviteter i Danmark.

Anklagerne om urent trav må imidlertid ikke få danske myndigheder til at ryste på hånden. Det må sympatien med kurdernes ønske om at få fuld anerkendelse af deres rettigheder som mindretal heller ikke.

Afgørende kan kun være, at retten finder det bevist, at Roj TV har forbindelse til PKK. Det må nødvendigvis få den konsekvens, at stationens sendetilladelse inddrages.

bl

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning