En familie kan tage form på mange måder. Rigtig mange måder.

Spørger man hos Danmarks Statistik, kan man faktisk være en familie på hele 37 forskellige måder. En af de hyppigste familieformer er den enlige mor med børn. I dag er flere og flere af kvinderne i denne gruppe mødre, fordi de har besluttet sig for at blive mor med sæd fra en donor.

I Danmark er donoren anonym, hvis fertilitetsbehandlingen foregår på et offentligt sygehus. Det vil et bredt flertal i Folketinget nu lave om på, så det i fremtiden bliver valgfrit at beslutte, om den kommende mor vil have sæd fra en anonym donor eller fra en donor, hvis identitet barnet efter 18 år kan få oplyst.

LÆS OGSÅDonorbørn skal kende 'far'

Det lyder ligetil, men er det faktisk langtfra. Det er et lovforslag, som er spækket med indbyggede dilemmaer. En meningsmåling i avisen forleden viste da også, at danskerne er dybt splittede.

For kan man fra statens side overhovedet tillade at skubbe ansvaret for valget om vished vis-a-vis anonymitet over på kvinder, der bare gerne vil være mor til et ønskebarn?

Kan man stille donorerne over for et lignende valg: at de om nogle år, når de befinder sig et helt andet sted i tilværelsen, pludselig skal stå til ansigt til ansigt – ja, helt fysisk – med deres mere eller mindre reflekterede donorvalg 20 år tilbage?

Svaret er ja, det kan staten godt, og det er kun velgørende, at det offentlige sundhedssystem nu vil tilbyde de samme muligheder, som danske kvinder hidtil kun har kunnet købe sig til på private klinikker.

At få et barn er en stor beslutning, ofte meget større end beslutningen om, hvem man får barn med.

Men netop fordi man som kvinde (eller som mand, da der naturligvis også er mange par, som får donorsæd) er i færd med at træffe en stor beslutning, må det være rimeligt at antage, at mor (og ’far’) også kan og vil træffe valget om, hvorvidt den biologiske fars identitet skal være tilgængelig, når barnet er myndigt.

Formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, har slået sig til talskvinde for, at barnet efter 18 år »til enhver tid skal kunne finde frem til sin donorfar«. Dette er et sympatisk synspunkt, som i sin kerne handler om at varetage barnets tarv – frem for blot moderens.

Men det er nu engang kvinden, der beslutter sig for at blive mor, og manden, der beslutter sig for at blive donor – lang tid før barnet kommer ind i billedet – og derfor må det være op til dem at vælge mellem det navngivne og det unavngivne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken