I dag kan dronning Margrethe fejre 40-års jubilæum som regent.

Det er en god anledning til at gøre status over monarkiet.

Selv om det arvelige kongedømme er en særpræget konstruktion som konstitutionel overligger i et parlamentarisk demokrati, er det mange år siden, republikken har været på den politiske dagsorden.

Sidst var, da Thorvald Stauning tog en tung omgang med dronningens farfar, Christian X, som i det afgørende øjeblik under Påskekrisen i 1920 valgte at følge arbejderlederens råd. Ikke længe efter erklærede Stauning, at han og hans parti ville vise kongen respekt, så længe kongen viste dem respekt.

LÆS ARTIKELDronning Margrethe: »Jeg er en meget, meget heldig kvinde«

Det har siden været grundlaget for det danske monarki, og to gange under Danmarks besættelse kvitterede kongen ved at afvise udnævnelsen af ikke parlamentariske regeringer.

Siden har ingen med politisk styrke sat spørgsmålstegn ved monarkiet, selv om mange sukker efter en modernisering af formaliteter og ordensvæsen, der virker ude af trit med tiden.

Den folkelige støtte skyldes ikke mindst, at dronning Margrethe gennem fire årtier har vist sig i stand til at gennemføre en omfattende modernisering af kongehuset og kongefamiliens offentlige fremtræden uden at sætte institutionens værdighed og integritet over styr.

Kunststykket har bestået i at lægge eftertryk på kongehusets rolle som nationalt samlingspunkt kombineret med vidt udsyn og ubetinget respekt for de konstitutionelle spilleregler.

Alt tyder på, at kronprinsen vil følge samme kurs og dermed også stå i spidsen for en videre udvikling af institutionen.

Langt de fleste offentlige udgifter til kongehuset knytter sig til livgarden, gardehusarerne, kongeskibet og slottene.

Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, om Danmark ønsker at opretholde disse traditionsrige institutioner.

Når det gælder udgifterne til selve kongehuset, herunder til institutionens sjældne men vigtige rolle i forbindelse med folketingsvalg og regeringsdannelse, ville en anden styreform næppe være billigere endsige bedre – snarere tværtimod.

Monarkiet er ingen given sag. Det er et valg. Så meget desto større grund er der til at fejre dagens jubilæum med et hurra!

FACEBOOKBliv ven med Politiken