Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) gav et stort bidrag til at bringe regeringen tilbage på sporet, da han i går trak linjerne op for regeringens kommende skattereform.

En skattereform, sagde folkesocialisternes chefideolog, skal lette skatten for dem, der trækker læsset i hverdagen. De, der står op kl. 6.30, smører madpakke til ungerne og går på arbejde.

Alle de varme og kolde hænder, der holder Danmark kørende. Og måske først og fremmest for dem, der ikke har de fleste frihedsgrader i arbejdsdagen. De, der må arbejde lørdag og søndag. De, der ikke bare kan holde pause, når de har lyst, og gå tidligt, når det er nødvendigt.

LÆS OGSÅBorgerlig tænketank roser SF-ministers skatteplan

Det er de arbejdsmænd i blå kedeldragter og rengøringskoner i grønne kitler, som venstrefløjen alt for ofte har glemt gennem de senere år, hvor projektet har været reduceret til et krav om flere penge til den offentlige sektor.

Det er ret og rimeligt, at de lavtlønnede får mere ud af dagens møje. Og det er klogt af Möger at markere en kurs, der har deres situation for øje, og modigt at tage et opgør med venstrefløjens vanetænkning.

Der var ikke gået mange minutter, før Enhedslisten trak den rituelle kritik frem: Hvad så med pensionisterne? Og hvad med de studerende? For hvis buschaufføren skal have lov at beholde en krone mere af sin løn, skal førtidspensionisten også have en krone mere. Ellers skaber det ulighed, lyder logikken.

LÆS OGSÅ SF-ministers skatteplaner får blandet modtagelse af baglandet

Men solidaritet måles ikke i kontanthjælpens relative størrelse. Social retfærdighed kan ikke firkantet opgøres i statistiske mål som Ginikoefficienten.

De mennesker, der er blevet sat uden for arbejdsmarkedet, skal ikke kompenseres for de lavtlønnedes fremgang, men tilbydes en reel mulighed for også selv at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.

Det bedste, samfundet kan gøre for de ledige, er at fjerne unødigt bureaukrati, rigide rådighedsregler og at bruge finanspolitikken til at skabe reel efterspørgsel efter deres arbejdskraft.

Ministeren har tilsyneladende endnu ikke fundet ud af, hvor pengene til en skattesænkning for de lave indkomster skal kradses ind.

Men hvis regeringen vil solidarisere sig med de lavtlønnede, er den oplagte kilde at bremse boligskattestoppet, hvor højtlønnede scorer tilfældige gevinster, mens folk i rengøringskitler og kedeldragter har fået en lang næse.

Så langt rækker modet desværre ikke. Endnu.

FACEBOOKBliv ven med Politiken