I morgen begynder det årlige rendezvous for verdens finansielle og økonomiske elite i Davos i Schweiz.

IMF’s direktør, Christine Lagarde, har imidlertid skabt en halvdårlig stemning, endnu inden den første Martini er rystet på det fashionable skisportssted.

LÆS ARTIKEL Chefen for valutafond: Krisen i Europa eskalerer

Sammen med direktørerne for bl.a. WTO og Verdensbanken advarer den tidligere franske finansminister nu om, at EU’s sparepolitik er gået for vidt og risikerer at skubbe til den første dominobrik i en ny verdensomspændende krise.

Lagarde lod på et møde i Berlin i går advarselslamperne blinke endnu stærkere. Verden er på kanten af et 1930’er-scenario, hvis alle EU-landene fortsætter med at skære ned på de offentlige budgetter samtidig. Problemet er ikke EU’s økonomi som sådan, men ubalancerne internt i EU.

Kort fortalt: Hvis Sydeuropa skal spare – og det skal de – må Nordeuropa løsne de stramme budgetter lidt, så efterspørgslen ikke falder dramatisk og tvinger EU ind i en negativ spiral.

Gennem de seneste måneder har stort set alt været prøvet for at få kontrol med krisen. Barske budgetbeskæringer er banket igennem de sydeuropæiske parlamenter. Ingen virkning.

Grækere og italienere har udnævnt markedsgodkendte teknokrater med fortid i finanskrisens store skurke, investeringsbankerne. Renten fortsætter op og vækstraterne ned. Det ene krisetopmøde afløser det andet; den ene proklamation om, at nu, nej nu, er krisen forbi, tager den næste.

Europas beslutningstagere med Merkel i spidsen har lullet sig selv ind i en mærkværdig fantasi om, at offentlige besparelser ville skabe tillid hos private investorer, der igen ville skabe nye job. En teori, som det politisk-økonomiske establishment abonnerer på, men som ikke har vist skyggen af realisme i den virkelige verden.

LÆS OGSÅDansk formandskab giver næppe avisforsider

Tværtimod har besparelserne skabt forringede udsigter for væksten, der igen får private til at holde på pengene.

Nu siger Lagarde det, som keynesianske dystermuler har skreget for døve øren i månedsvis: De offentlige nedskæringer i Nordeuropa skader økonomien. Nu er det på tide at lytte og sætte væksten i fokus – også i den nye finanspagt.

Det mest frustrerende er, at de fleste kan se, at den herskende økonomisk-politiske konsensus om besparelser har spillet totalt fallit under eurokrisen. Men ingen har rigtig det politiske mod til at erkende det.

Det kan komme os dyrt at stå.