Vi behøver ikke kende alle detaljer
De danske medier skal være mere påpasselige med, i hvor høj grad de udpensler ubehagelige detaljer.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
I sidste uge skrev lederen af Danners Krisecenter og hendes kommunikationschef et åbent brev til chefredaktørerne på danske dagblade.
Her rettede de kritik af vores dækning af detaljerne i de sager om alvorlige overgreb mod børn, der har rullet gennem pressen. Kritikken gik ikke på selve det forhold, at misbrugssagerne har fået massiv omtale, men på, at de konkrete overgreb bliver udpenslet udførligt i avisernes dækning.
Opfordringen er, »at der bliver brugt et ekstra minut på at overveje, om det
er oplysninger, læseren reelt har behov for«. Og afsenderne af det åbne brev
spørger, om det ikke er nok at formidle, at børnene har været udsat for
mishandling?
Det er spørgsmål, der giver anledning til selvransagelse, også på Politiken.
Ikke at vi i vores journalistiske dækning af de pågældende sager har svælget
i slibrige detaljer. Men det er korrekt, at vi både på tryk og på
politiken.dk har gengivet nogle af de frygtelige detaljer, der er kommet
frem i de verserende retssager.
Og selv om vi naturligvis har respekteret navneforbud og andre etiske regler, er det svært at afvise, at det kan være en yderligere belastning for de børn, der har været udsat for de pågældende overgreb.
Det er ikke alt, vi behøver vide
Ved afgørelsen af, hvor detaljeret vi bør gengive sådanne forhold, står to hensyn over for hinanden. På den ene side er det meget vigtigt, at offentligheden er opmærksom på disse sager, og at det bliver klart for enhver, hvor alvorlige de er.
Det kan være med til at hindre, at lignende tilfælde får lov til at passere i
årevis, uden nogen griber ind. Når anklagemyndigheden kræver hårde straffe,
bør vores læsere også have indtryk af, hvor grove forbrydelser de sigtede i
givet fald bliver dømt for.
På den anden side er det svært at afvise, at vi i visse tilfælde har været for
hurtige til at udpensle detaljer, som offentligheden ikke har krav på at få
kendskab til. Og der kan være en pointe i, at formidlingen af disse detaljer
i sig selv kan udgøre endnu et overgreb – også selv om det naturligvis
aldrig er hensigten.
Derfor er svaret på brevskrivernes spørgsmål en skærpelse af Politikens
praksis på dette felt. Fremover vil vi i vores dækning bruge netop det
efterlyste ekstra minut på at overveje en ekstra gang, hvor detaljeret vi
gengiver enkeltheder i sådanne overgreb.
Sagerne og de principielle problemstillinger, de rejser, vil vi naturligvis fortsat dække løbende. Men der er tilfælde, hvor hensynet til ofrene må veje tungest. Det er ikke alt, vi behøver vide.
bl
SENESTE KOMMENTARER
Journalistik handler også om hensynet til den tiltalte
I lederen forholder BL sig overhovedet ikke til det forhold, at mediernes dækning af retssager i allerhøjeste grad også handler om den tiltalte (og muligvis uskyldige) persons retssikkerhed.
Går vi nogen år tilbage (Kern Country sagen, 1980) så vi i udlandet eksempler på sager, hvor anklagerne om meget alvorligt seksuelt misbrug viste sig at være pure opspind. Sagerne faldt bl.a. fra hinanden pga. en ret udførlig mediedækning som i flere tilfælde fik vidner til og træde frem og sige: det kan umuligt være rigtigt....for sådan og sådan.
Hele princippet om offentlighed i retsplejen bygger på, at vi som samfund har bestemt, at ingen skal kunne dømmes i hemmelighed og for lukkede døre. For at dette princip i praksis skal virke er det afgørende at medierne dækker sagerne tæt - også når det bliver ubehageligt. Og ja, det er synd for børnene, men hensynet til den ikke dømte (og potentielt uskyldige) må have meget høj prioritet.
Jeg er lidt bekymret
Midt i 80erne gik jeg på Folkeuniversitet til en forlæsningsrække i Offentlig Ret.
Ved een af de sidste forlæsninger var jeg den eneste elev der mødte, så forlæseren - en Licentiatstuderende, det hed det dengang, hun hed Gerd, kan ikke huske efternavnet - inviterede mig over på juridisk fakultets interne bibliotek, hvor der var mere hyggeligt.
På et tidspunkt spurgte hun mig, om jeg var klar over hvad den største art straffelovssager domstolene behandlede var. Jeg tænkte selvfølgelig på indbrud og tyverier, så jeg missede hendes svar og bad hende gentage.
Incest. Hun nærmest hvæsede det. Det var derfor jeg ikke forstod det hun sagde første gang.
Der er det problem ved lovovertrædelser, at når der er tilstrækkelig mange der overtræder en bestemt lov, så virker straffen ikke og samfundet må se sig om efter andre måder at afhjælpe skaden.
Men hvad gør man når det er incest?
Svar: Jeg er lidt bekymret
Det var over 25 år siden og jeg tror jeg husker forkert mht en detalje. Det var ikke de sager der behandles ved domstolene. Spørgsmålet lød: hvilken forbrydelse i straffeloven havde flest overtrædelser? Og det var incest.
Det giver osse mere mening.
Svaret på spørgsmålet: hvad gør man når det er incest er, at man ignorerer det.
Svar: Jeg er lidt bekymret
Det var ingen indbrud i julen 2009 på Bornholm og Fanø, men to i Esbjerg, sømandskoner lægger aldrig fingrene imellem, børn er tryg i et sømandshjem.
Svar: Jeg er lidt bekymret
"Dykkerinstruktør dømt for sex med 12-årig" 29. november 2011 i dagbladet Sjællandske:
tinyurl(dot)com/7df996h
[Erstat (dot) med punktum]
Overgrebet skete angivelidt 15 år før retssagen. Hun er 27 idag. Der var tilsyneladende ingen andre beviser end offerets udsagn.
"Den dømte - som i modsætning til kvinden stadig bor i Korsør - ikke bare ankede og erklærede sig uretfærdigt dømt.
Han sagde direkte, at han ikke anede, hvem hun er, at han slet ikke kunne huske hende, og at han aldrig havde undervist pigen i dykning".
Der er noget med at en anklage kan rejses op til 10 år efter offeret er fyld 18.
Men Karen Hækkerup vil ha' ophævet forældelsesfristen for seksuelle krænkelser:
tinyurl(dot)com/7fcnqqv
Man ser det for sig. Du sidder som 81-årig mand på et plejehjem. Så kommer politiet. Du bliver anholder, vartægtsfængslet og dømt på et vidneudsagn fra 58-årig kvinde der påstår, at hun blev krænket af dig for 41 år siden.
Hvilken chance har du hvis det ikke er sandt?
Svar: Jeg er lidt bekymret
"Dykkerinstruktør dømt for sex med 12-årig" 29. november 2011 i dagbladet Sjællandske:
tinyurl(dot)com/7df996h
[Erstat (dot) med punktum]
Overgrebet skete angivelidt 15 år før retssagen. Hun er 27 idag. Der var tilsyneladende ingen andre beviser end offerets udsagn.
"Den dømte - som i modsætning til kvinden stadig bor i Korsør - ikke bare ankede og erklærede sig uretfærdigt dømt.
Han sagde direkte, at han ikke anede, hvem hun er, at han slet ikke kunne huske hende, og at han aldrig havde undervist pigen i dykning".
Der er noget med at en anklage kan rejses op til 10 år efter offeret er fyld 18.
Men Karen Hækkerup vil ha' ophævet forældelsesfristen for seksuelle krænkelser:
tinyurl(dot)com/7fcnqqv
Man ser det for sig. Du sidder som 81-årig mand på et plejehjem. Så kommer politiet. Du bliver anholder, vartægtsfængslet og dømt på et vidneudsagn fra 58-årig kvinde der påstår, at hun blev krænket af dig for 41 år siden.
Hvilken chance har du hvis det ikke er sandt?
Svar: Jeg er lidt bekymret
Sjællandske genopfrisker sagen i dagens avis
tinyurl(dot)com/86b3f3u
[Erstat (dot) med et punktum]
Et uddrag fra artiklen i Sjællandske "Mand risikerer fængsel for 15 år gamle sexovergreb" af Jens Christian Bachmann:
"Sagen er på mange måder usædvanlig. Det er ikke hverdagskost, at nogen dømmes for overgreb, der ligger 15 år tilbage i tiden, og der ikke er andre vidner - eller ofre - der bakker den 27-årige kvindes udsagn op.
Men sagens offer var ualmindelig troværdigt, da hun afgav forklaring i retten, forklarede Charlotte Grænge Larsen kort efter retssagen i byretten".
Det er problemet med dansk rets "fri bevisførelse" i en nøddeskal.
Om familielægen.
Danmark havde Europas bedste Folkeskole i 50´erne med Gladsakse og Esbjerg som pionerer, Den bedste Lærerhøjskole i 60´erne, flest skolepsykologer i 70´erne, mest specialundervisning i 80´erne og i 90´erne destruerede man de skolepsykologiske rapporter, når elever forlod folkeskolen, men de skolepsykologiske journaler i en forældreskole hører hjemme hos familielægen.
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
Se også
- Hver tiende ved ikke, at det er ulovligt at slå sine børn 23. aug 22.36
- Småbørnsfamilier ved mindst om vold mod børn 22. aug 22.25
- Vold mod børn er meget mere udbredt, end vi tror 22. aug 11.09
Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat
ibyen anbefaler
-
16. maj. 2012 KL. 18.13 Biografen Terraferma
- 23. maj. 2012 KL. 07.53 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
24. maj 00.01
-
23. maj 12.04
-
23. maj 13.36
-
24. maj 00.01
-
23. maj 14.48
-
23. maj 00.01
-
21. maj 10.34
-
19. maj 18.55
-
22. maj 08.45
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
















Politiken mener
Ledende artikel i Dagbladet Politiken