Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 1. feb. 2012 KL. 00.01

Stabilitet er godt. Omstilling og arbejdspladser endnu bedre

Regeringen bør fremstår som utrættelig fortaler for, at stabilitetspagten følges op af en slagkraftig grøn reform og vækstpolitik.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
Emner:

EU
Økonomi
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Mandag nat vedtog 25 af EU’s 27 ledere den finanspagt, de håber vil bringe eurozonen et skridt længere væk fra afgrunden.

Samtidig tiltrådte de alle en erklæring om vækst og arbejdspladser. Begge vil blive kritiseret, både for hvad de indeholder, og for hvad de ikke indeholder.

Finanspagten går i kort form ud på, at de enkelte lande forpligter sig til at indføre national lovgivning, der sætter faste grænser for statens underskud og gældsættelse. Det nye ligger mere i formaliteterne end i kravene. For eurolandene betyder det, at EU kan skride ind, hvis de bryder den aftalte disciplin.

For de ikkeeurolande, der tiltræder pagten, betyder det, at de kan blive straffet, hvis de ikke indfører den budgetlovgivning, som pagten kræver. Er den først indført, vil resten være op til de enkelte landes retsmaskinerier.

For Danmark betyder det i praksis, at en budgetlov skal vedtages som et politisk forlig med et bredt flertal hen over midten.

Den finansielle disciplin sigter ikke mod øjeblikkelige ændringer. Det er snarere en aftale om at bevæge sig gradvis hen mod målet om en fælles disciplin, og der vil for de enkelte lande ligge megen politik gemt i spørgsmålet om, hvordan og hvor hurtigt de kommer derhen.

Der er hverken efterspørgsel, vækst eller job i erklæringen, som ikke rummer tiltag, der har udsigt til at forbedre situationen for Europas arbejdsløse.

Få tror på, at aftalen i sig selv vil løse eurolandenes problemer. Og aftalen er udsat for hård kritik fra mange, ikke mindst socialister og socialdemokrater, på grund af sit manglende fokus på vækst og jobskabelse.

Med foruroligende høj arbejdsløshed og især skræmmende ungdomsarbejdsløshed i mange sydeuropæiske lande er der en stor politisk regning at betale for stats- og regeringschefer, der synes at bekymre sig mere om budgetdisciplin end om at skabe job til en generation af unge europæere, der er i akut fare for at blive tabt.

LÆS OGSÅFakta: Her er EU's finanspagt

Det er derfor, EU-topmødet også vedtog en erklæring om vækst og arbejdspladser. Men der er hverken efterspørgsel, vækst eller job i erklæringen, som ikke rummer tiltag, der har udsigt til at forbedre situationen for Europas arbejdsløse.

For Tyskland er disciplinen en afgørende betingelse for at øge den efterspørgsel, der kan være med til at sætte gang i den nødvendige omstilling i Europa og hjælpe de gældstyngede lande i Sydeuropa tilbage på sporet.

Men der er ingen garanti for, at hjælpen ikke kommer for sent. Og så bliver det først rigtig slemt, både i Sydeuropa, i Tyskland – og i landene omkring eurozonen.

Regeringen og Venstre har fra begyndelsen stilet efter, at Danmark tiltræder pagten, men opretholder euroforbeholdet. Sådan må det være, også fordi det giver Danmark mulighed for at holde sig mindst lige så tæt som i dag på de afgørende beslutninger.

Så meget desto vigtigere er det, at regeringen fremstår som utrættelig fortaler for, at stabilitetspagten følges op af en slagkraftig grøn reform og vækstpolitik. Ellers er der ikke megen udsigt til, at den medicin, vi nu tager i fællesskab, virker.

SENESTE KOMMENTARER

02. FEB

Efterløn

"Med foruroligende høj arbejdsløshed og især skræmmende ungdomsarbejdsløshed i mange sydeuropæiske lande er der en stor politisk regning at betale ,,,".

Indfør efterløn. Det hjalp i 1970erne.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
01. FEB

Forhåbentlig ikke seriøst ment

Den første omstilling bør nok ske med den danske tankegang, denne leder er eksempel på. Kun i samfund med planøkonomi er regeringsledere ansvarlige for beskæftigelse og økonomisk vækst i den private sektor. Netop derfor står de politiske initiativer ikke alene i EU, men suppleres med mere administrative initiativer hos Europa-Kommissionen såsom inddragelse af den private sektor i forskningsprojekter og direktiver bl.a. med henblik på ensartede krav til varer udviklet til EUs medlemslande.

Tanken om, at den danske regering bør fremstå som fortaler for en grøn reform er absurd, så længe Danmarks egen grønne politik stammer fra 1970'erne, mens EU er langt foran. Mens EU baserer sin grønne transportpolitik på jernbaner, taler den danske transportminister for brug af lange lastvognstog over landegrænser, og prioriterer togdrift lavt. Vækst står i forvejen som formål for strategien, stabilitetspagten indgår i med sine krav til den offentlige sektor.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
01. FEB
Claus Sønderkøge | Pens. økonom

Vort gode liv kræver en blodig moral

Det er godt at man endelig synes at ville sætte en stopper for at vi på slavelignende vis drager fordel af at diktaturstater låner deres penge til os i stedet for at bruge dem på deres egen fattige befolkning. Det er et arrangement som er så gammelt at vi helt har glemt vor dårlige moral.

Vækst lyder positivt men er et blændværk. Det forudsætter stigende befolkning da væksten hovedsagelig kommer fra børnefamilier. Imidlertid er verdens befolkning ved at stagnere og den vækst der kommer er mest fra længere levealder. De unge som kommer til kommer i fattige lande.

Unge grækere er begyndt at bygge nomadetelte, jurte-telte, og flytte ud på øerne. Lyder som begyndelsen på et humant ligevægtssamfund, som vi selv diskuterede i 70-erne. Men det er vist alligevel den vej verden må gå.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede

Seneste Dagens tegning