Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 4. feb. 2012 KL. 00.01

Rockerbander kan stoppes ved at regulere hashhandel

Virkelighedsfornægtelse hjælper hverken misbrugerne eller ofre for rockernes terror.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
5
Emner:

Lovgivning
Kriminalitet og straf
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Kampen mod euforiserende stoffer er slået fejl og har desværre kun ført til en ond spiral, hvor organiserede rockergrupper overalt i landet tjener stadig større summer på salg af blandt andet hash.

Jungleloven hersker i dag.

Intet sted har rockerne opnået større kontrol end på fristaden Christiania, hvor den forestående ’normalisering’ rummer en stor fare for, at Hells Angels’ støttegrupper og andre forbryderkarteller kupper en hel bydel.

Som en tidligere christianit skriver i Kroniken i dag: »Hvis ikke man makker ret, stiller der et tæskehold! Og nu med et nyt argument: Vi er de nye, egentlige ejere«.

Advarslen skal tages dybt alvorligt, eftersom problemet med organiseret kriminalitet ikke er isoleret til fristaden.

Efter årtiers naiv og passiv formalisme er tiden kommet til en ny strategi: Hashmarkedet skal reguleres, efter hollandsk forbillede, som et flertal i Københavns Borgerrepræsentation også ønsker. Den fejlslagne politik skal ændres. Regulering er bedre end lovløshed.

Forebyggelse og oplysning vil kun få bedre vilkår, hvis rusmiddelforbruget håndteres åbent.

Selve forretningsgrundlaget skal rives væk under rockerbanderne, så den organiserede kriminalitet ikke alene bliver stækket på indtægterne, men så staten også får nye indtægter, der kan bruges til bedre behandling af de alt for mange unge, som havner i hashmisbrug.

Problemerne ved cannabis skal bestemt ikke nedtones: Hashmisbrug er potentielt mere skadeligt end alkohol for unge – vel at mærke over 16 år, gymnasieelever og studerende – da virkningerne bliver længere i kroppen og dermed sløver indlæringen.

Men forebyggelse og oplysning vil kun få bedre vilkår, hvis rusmiddelforbruget håndteres åbent.

Alternativet til det nuværende rockerstyrede voldsanarki skal ikke være en total liberalisering, men derimod en nøje afgrænset regulering, hvor særlige cafeer og værtshuse autoriseres til at sælge de mildeste hashformer – som det kendes fra Amsterdams ’coffeeshops’.

Fortsat virkelighedsfornægtelse hjælper nemlig hverken unge hashmisbrugere eller ofre for rockernes terror.

Det reelle valg står ikke mellem et virkningsløst forbud eller en total liberalisering, men derimod mellem fortsat at lade jungleloven herske eller at indføre en afbalanceret regulering af et populært rusmiddel.

ANBEFALEDE KOMMENTARER

04. FEB

One love

Lige meget hvordan du vender og drejer det,om du er for eller imod,er der kun fordele ved en legalisering.

Idag er der alt for mange der ryger alt for meget,fordi der er den her "enten,eller tendens" der gør det umuligt at snakke om er rimeligt forbrug,samt i hvilke sammenhænge det ikke er så smart at være påvirket.

Rigtigt mange cannabis rygeres største problem med hash er at det er forbudt,har selv brudt loven næsten dagligt igennem 15 år,men kunne aldrig finde på at gå over for rødt eller cykle uden lys.

En grundregel for forbrydelser er at der skal være et offer,det eneste offer jeg kan se i cannabis sammenhæng er den danske statskasse..så i min optik er fartsyndere en langt mere grov forbrydelse,da deres opførsel kan påvirke andre og ikke kun dem selv.

Lige meget hvor meget politikerne prøver at tilrettelægge vores liv,gælder det for den enkelte om at have en god og tilfredsstillende hverdag,hver dag.


KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (11)
04. FEB

Svar: One love

Hej Tobias
Ja selvfølgelig har du ret.
Jeg boede i Schweiz i 25 år havde min egen virksomhed med blandt andet to "Junkies" og derfor havde jeg regelmæssg besøg af politiet, og deres rådgiver mente, at jeg skulle sørge for at de nøjedes med at bruge hash, . allerede dengang i 70erne vidste man, at det er en mulighed.
Jeg har selv røget S. Afgh. men kun en enkelt gang, for i den joint var der 10% tobak og 90% Shit.
Det var for meget for mig.
Nyd det

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
04. FEB

Brug andres erfaring!

Zuerich (CH) havde et gigantisk "Stofproblem", og nu da de som forsøg har lempet reglerne og indrettet fixerlokaler med gratis heroin, er kriminaliteten blevet så lille at politiet ikke registrere det mere, og dødeligheden er gået 50% tilbage..
Man vil nu indføre det system i hele landet, men ikke sådan at alt er frit, politiet griber ind hvis de ser en der "privat" handler med stoffer,
Canabis har været frit i flere år og de erfaringer førte til dette forsøg som heldigvis har vist sig at være en succes , det kan man lære af!

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (9)
04. FEB
Carsten Hagen | Kunstner

Dansk Cannabis

Et ældre argument mod statsligt reguleret cannabissalg, har været, at hashen skulle importeres, hvilket ville være illegalt efter international lov. Men i dag kan man i drivhuse gro hamp af høj kvalitet, endda også på friland. Udover cannabis vil man kunne få en plante, som er utrolig nyttig i en masse andre sammenhænge.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (6)
13. FEB
Jakob Garde | Demokrat

Svar: Dansk Cannabis

Vi kunne endda eksportere cannabis til lægeligt brug til udlandet hvis vi fik det dyrket ordentligt og økologisk.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning

Mest læst i går