Kampen mod euforiserende stoffer er slået fejl og har desværre kun ført til en ond spiral, hvor organiserede rockergrupper overalt i landet tjener stadig større summer på salg af blandt andet hash.

Jungleloven hersker i dag.

Intet sted har rockerne opnået større kontrol end på fristaden Christiania, hvor den forestående ’normalisering’ rummer en stor fare for, at Hells Angels’ støttegrupper og andre forbryderkarteller kupper en hel bydel.

Som en tidligere christianit skriver i Kroniken i dag: »Hvis ikke man makker ret, stiller der et tæskehold! Og nu med et nyt argument: Vi er de nye, egentlige ejere«.

Advarslen skal tages dybt alvorligt, eftersom problemet med organiseret kriminalitet ikke er isoleret til fristaden.

Efter årtiers naiv og passiv formalisme er tiden kommet til en ny strategi: Hashmarkedet skal reguleres, efter hollandsk forbillede, som et flertal i Københavns Borgerrepræsentation også ønsker. Den fejlslagne politik skal ændres. Regulering er bedre end lovløshed.

Selve forretningsgrundlaget skal rives væk under rockerbanderne, så den organiserede kriminalitet ikke alene bliver stækket på indtægterne, men så staten også får nye indtægter, der kan bruges til bedre behandling af de alt for mange unge, som havner i hashmisbrug.

Problemerne ved cannabis skal bestemt ikke nedtones: Hashmisbrug er potentielt mere skadeligt end alkohol for unge – vel at mærke over 16 år, gymnasieelever og studerende – da virkningerne bliver længere i kroppen og dermed sløver indlæringen.

Men forebyggelse og oplysning vil kun få bedre vilkår, hvis rusmiddelforbruget håndteres åbent.

Alternativet til det nuværende rockerstyrede voldsanarki skal ikke være en total liberalisering, men derimod en nøje afgrænset regulering, hvor særlige cafeer og værtshuse autoriseres til at sælge de mildeste hashformer – som det kendes fra Amsterdams ’coffeeshops’.

Fortsat virkelighedsfornægtelse hjælper nemlig hverken unge hashmisbrugere eller ofre for rockernes terror.

Det reelle valg står ikke mellem et virkningsløst forbud eller en total liberalisering, men derimod mellem fortsat at lade jungleloven herske eller at indføre en afbalanceret regulering af et populært rusmiddel.