I 2007 udarbejdede medarbejdere i Hærens Operative Kommando udkast til et svar, som forsvarsminister Søren Gade kunne afgive i Folketinget, hvor han var blevet spurgt, hvor mange fanger danske soldater havde taget i Irak og udleveret til britiske og irakiske styrker.

Men svaret blev ikke brugt. Det havde nemlig den skavank, at det fortalte sandheden: at tallet var over 500, selv om forsvarsministeren året før som svar på et tilsvarende spørgsmål havde oplyst Folketinget, at tallet var under 200.

I går kunne Politiken afsløre, at den daværende chef for Hærens Operative Kommando beordrede svaret ændret, så det i stedet bekræftede den tidligere oplysning om, at antallet af fanger i Irak var under 200.

LÆS OGSÅHemmeligt notat: Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger

Søren Gade afgav det fejlagtige svar i Folketinget i april 2007, og det har siden været afsæt for skiftende forsvarsministres gentagne misinformationer af Folketinget.

Vi ved endnu ikke, om det var de ansvarlige officerer, der i misforstået loyalitet eller forsøg på at skjule egne fejl selv tog initiativ til at skjule sandheden, så de kom til at føre deres foresatte og den politisk ansvarlige minister bag lyset. Eller om ordren til at manipulere med tallene kom ovenfra i systemet, endsige i givet fald hvorfra.

Derfor ved vi heller ikke, om den daværende forsvarsminister var i god tro, da han videregav de fejlagtige oplysninger til Folketinget. Uanset om det forholder sig på den ene eller den anden måde, viser sagen endnu en gang, at kulturen i visse dele af forsvaret i de år løb helt af sporet.

Som om sagen om oversættelsen af jægerbogen ikke var graverende nok, står vi nu med et endnu mere grelt eksempel på svigt, der underminerer den tillid, det civile samfund ubetinget må kunne nære til det militære system.

Der er rigtig gode grunde til, at vi har demokratisk kontrol, der skal sikre, at forsvaret ikke bliver en stat i staten. Og vi har god grund til at tro, at langt de fleste af forsvarets ansatte fuldt ud forstår og respekterer dette.

Så meget desto mere fatalt er det, når vi kan afsløre sager, hvor alle kontrolmekanismer synes at have svigtet, og hvor den ansvarlige minister frivilligt eller ufrivilligt giver lodret urigtige oplysninger til Folketinget.

Den tidligere forsvarschef Knud Bartels tog i december et første skridt til at få sagen frem i lyset. Nu må regeringen sikre, at ansvaret bliver placeret. Ikke for at finde syndebukke. Men for at sende et klart signal om, at noget sådant ikke må kunne ske.