Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 9. feb. 2012 KL. 00.01

Ansvaret for manipulation må placeres

Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

I 2007 udarbejdede medarbejdere i Hærens Operative Kommando udkast til et svar, som forsvarsminister Søren Gade kunne afgive i Folketinget, hvor han var blevet spurgt, hvor mange fanger danske soldater havde taget i Irak og udleveret til britiske og irakiske styrker.

Men svaret blev ikke brugt. Det havde nemlig den skavank, at det fortalte sandheden: at tallet var over 500, selv om forsvarsministeren året før som svar på et tilsvarende spørgsmål havde oplyst Folketinget, at tallet var under 200.

I går kunne Politiken afsløre, at den daværende chef for Hærens Operative Kommando beordrede svaret ændret, så det i stedet bekræftede den tidligere oplysning om, at antallet af fanger i Irak var under 200.

LÆS OGSÅHemmeligt notat: Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger

Søren Gade afgav det fejlagtige svar i Folketinget i april 2007, og det har siden været afsæt for skiftende forsvarsministres gentagne misinformationer af Folketinget.

Der er rigtig gode grunde til, at vi har demokratisk kontrol, der skal sikre, at forsvaret ikke bliver en stat i staten.

Vi ved endnu ikke, om det var de ansvarlige officerer, der i misforstået loyalitet eller forsøg på at skjule egne fejl selv tog initiativ til at skjule sandheden, så de kom til at føre deres foresatte og den politisk ansvarlige minister bag lyset. Eller om ordren til at manipulere med tallene kom ovenfra i systemet, endsige i givet fald hvorfra.

Derfor ved vi heller ikke, om den daværende forsvarsminister var i god tro, da han videregav de fejlagtige oplysninger til Folketinget. Uanset om det forholder sig på den ene eller den anden måde, viser sagen endnu en gang, at kulturen i visse dele af forsvaret i de år løb helt af sporet.

Som om sagen om oversættelsen af jægerbogen ikke var graverende nok, står vi nu med et endnu mere grelt eksempel på svigt, der underminerer den tillid, det civile samfund ubetinget må kunne nære til det militære system.

Der er rigtig gode grunde til, at vi har demokratisk kontrol, der skal sikre, at forsvaret ikke bliver en stat i staten. Og vi har god grund til at tro, at langt de fleste af forsvarets ansatte fuldt ud forstår og respekterer dette.

Så meget desto mere fatalt er det, når vi kan afsløre sager, hvor alle kontrolmekanismer synes at have svigtet, og hvor den ansvarlige minister frivilligt eller ufrivilligt giver lodret urigtige oplysninger til Folketinget.

Den tidligere forsvarschef Knud Bartels tog i december et første skridt til at få sagen frem i lyset. Nu må regeringen sikre, at ansvaret bliver placeret. Ikke for at finde syndebukke. Men for at sende et klart signal om, at noget sådant ikke må kunne ske.

ANBEFALEDE KOMMENTARER

09. FEB

En ren politisk sag

Det eneste nye er, at den politiske definition af begrebet fanger har ændret sig. Efter den tidligere regerings definition var der 198, efter den nye regerings er der nu over 500.

Begge definitioner holder vand juridisk, hvorfor hele sagen er en gang politisk ævlebævle og mudderkastning.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (3)
09. FEB

Svar: En ren politisk sag

Mage til vrøvl, Kim - det handler slet ikke om definitioner eller om den nye regering.
Der var en militærmand der med vilje opgav et forkert tal, som så blev brugt i folketingssalen i 2007 - længe før den nye regering. Det er vist endda før den sidste Fogh-regering blev valgt.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (4)
09. FEB

Store Klaps og små klaps

Kim Vibe skriver - akkurat som på berlingeren - samme forplumrende ævl.

Utroligt man endda 2 gange har valgt en flok demente Altzheimere med ekstra dårlig hukommelse som ministre.

Og forsvaret er samme hierakiske med hvis pik er ældst. Det hjalp ikke en gang undskyld udtrykket - at der faldt en flok ned på Færøerne.

Milliarder i fejlkøb på fejlkøb, Tåbelige former for rationalisering, som intet har med effektivitet at gøre.

Man kan sandelig godt forstå de ny knytter disse selvkørende mismangementerier tættere til sig.

Nu går man så endnu en gang efter en whistleblower og søger at smadre hendes faglige integritet med dummebøder. Hun burde have mindst en tapperhedsmedalje for det skidt, hun har måttet stå model til.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (2)
09. FEB

Forklaring udbedes

Hvis din påstand er rigtig, hvorfor udarbejdes der så allerede dengang - i 2007 under den borgerlige regering - et svar af de militære officerer, der angiver tallet til de 500, som så beordres rettet? - Det er i øvrigt ikke hverken blå eller røde politikere, der definerer, hvad en fange er - det fremgår éntydigt af de konventioner vi - røde som blå - har tilsluttet os. Gitte Lillelund Beck (blå, you know!) har da også omgående været ude og kraftigt tage afstand fra fifleriet, som hun ydermere med igangsættelse af sin undersøgelse sidste år selv har været politisk ophavskvinde til at afsløre.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning