Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 16. feb. 2012 KL. 00.01

Regeringen må nedsætte en psykiatrikommission

Tilgangen skal række ud over sundhedssektorens organisationsdiagrammer.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
Emner:

Sociale forhold
Sundhed og sygdom
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Psykiatrien er underprioriteret i det danske sundhedsvæsen.

Så langt synes alle at være enige i den debat, der har rejst sig i kølvandet på bl.a. DR Nyheders afsløring af, at psykiatriske patienter alt for ofte sendes hjem, før de er behandlet færdige. Og i dagens Kronik giver en afgående sosu-assistent sin triste evaluering af 17 år som ansat på en lukket afdeling.

Men hvad skal vi så gøre ved det? Her synes svarene at stikke i alle retninger.

Dansk Psykiatrisk Selskab efterlyser flere sengepladser, men det er ikke vejen frem, siger formanden for regionernes sundhedsudvalg Ulla Astman (S), der hellere vil have flere »opsøgende psykoseteam«.

Det ligner et klassisk tovtrækkeri mellem det faglige og administrative niveau om prioriteringer, og på midten er regeringen fanget med sine sympatiske synspunkter om, at psykiatrien skal tilføres ressourcer, der nu er under pres fra de økonomiske realiteter. Det ligner et truende status quo.

Regeringen har i sit grundlag lovet at nedsætte et udvalg, der skal se på psykiatrien. Men der er behov for at brede diskussionen ud og nedsætte en egentlig psykiatrikommission, der over en bred kam kan se på psykisk sygdom i Danmark.

Hvorfor er antallet af psykiske diagnoser egentlig steget med næsten 50 pct. gennem de sidste ti år i vores samfund?

Kommissioner kan ikke blot bruges som bureaukratiske syltekrukker, men også som et konstruktivt værktøj til at skabe den fælles platform for problemets løsning, der i dag helt åbenlyst mangler blandt psykiatere, administratorer, patienter og pårørende.

Psykisk sygdom er naturligvis et stort problem i sig selv.

Men det er også en delmængde af en række andre samfundsproblemer fra misbrug til frafald på ungdomsuddannelser, og ikke mindst diskussionen om de 756.545 mennesker i deres bedste alder, der er sat mere eller mindre permanent af arbejdsmarkedet, som Politiken gennem de sidste uger har sat fokus på.

Det er derfor afgørende med en bred tilgang, der rækker ud over sundhedssektorens organisationsdiagrammer.

Hvorfor er antallet af psykiske diagnoser egentlig steget med næsten 50 pct. gennem de sidste ti år i vores samfund? Hvorfor tabuiseres disse lidelser fortsat, når næsten hver femte dansker bliver ramt af psykisk sygdom?

Og hvordan kan sundhedssektoren og sociale myndigheder spille sammen om en effektiv hjælp til psykisk syge?

Vi har brug for fælles svar på disse grundlæggende spørgsmål, ikke blot endnu et abespil mellem fagfolk og politikere.

ANBEFALEDE KOMMENTARER

17. FEB

Psykiatriens problem er...

At den i årevis er blevet skævvriddet af de mange nye 'milde' lidende, der tilrager sig sygdomsdiagnoser, uden at være syge, som sådan.

I længden har psykiatrien således påtaget sig en rolle som ringe erstatning for næstekærlighed, fællesskab og familie, der før tog sig af livslidende. Hvilket altså nu tager ressourcerne væk fra de 'rigtige' sindslidende.

Spørgsmålet må være, om det i virkeligheden er en særlig hensigtsmæssig udvikling at sovse disse livslidende mennesker ind i klientgørende milde sygdomskategorier. Og om det i virkeligheden er en slags genopfindelse af kristne myter, når vi tror at vi kan 'behandle' dem ud af deres lidelser.

Måske tiden er inde til at Politiken tænker lidt mere ud af boksen, end blot at køre med på, hvad der dybest set er et symptom på en samfundskultur, hvor mennesker er stoppet med at hjælpe hinanden i det nære.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (4)
27. FEB
Flemming Kibsgaard | Arkitekt, ingeniør, systemudvikler hos FK Consult

Svar: Psykiatriens problem er...

En undersøgelse af psykiske diagnoser viser, at psykologer landet over i stigende grad modtager danskere med psykiske diagnoser, selv om de ifølge psykologerne slet ikke er syge.

En rundspørge til 400 psykologer viser, at hver tredje i hverdagen møder patienter, som i virkeligheden er ofre for overdiagnosticering af almindelige livskvaler. Det er et alvorligt problem, mener Dansk Psykologforenings formand, Roal Ulrichsen.

Diagnoserne kan naturligvis være afklarende og gode til at hjælpe systemet til at behandle syge. Men de kan også komme til at føre klienten ind i en offerrolle, som er meget negativ, siger Roal Ulrichsen i et interview til Berlingske.

To ud af tre psykologer får samtidig flere klienter, der søger hjælp udelukkende til at tackle livs kriser, og det rejser et velfærdsdilemma.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
27. FEB
Flemming Kibsgaard | Arkitekt, ingeniør, systemudvikler hos FK Consult

Svar: Psykiatriens problem er...

Fortsættelse: To ud af tre psykologer får samtidig flere klienter, der søger hjælp udelukkende til at tackle livs kriser, og det rejser et velfærdsdilemma. Det er et problem, hvis vi ønsker samfundsfinansieret betaling af psykologisk behandling. Så skal det kun være til psykiske problemer, skriver en af de anonyme psykologer i rundspørgen, der er foretaget af Berlingske Research.

Berlingske kunne fortælle, at verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret for sygeliggørelsen af stadig flere mennesker, der blot slås med livskriser, og har iværksat en revision af alle psykiske diagnoser i det verdensomspændende sygdomsregister. Det kan resultere i en reduktion i antallet af diagnoser, og ifølge dr, Geoffrey Reed, som står i spidsen for WHOs projekt, kigges der bl.a. på underdiagnoser inden for depressioner og ADHD.

Herhjemme peger flere eksperter på, at overdiagnosticeringen især finder sted blandt børn, som alt for lemfældigt får stillet en ADHD-diagnose.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
16. FEB
Henrik Folker | Overlæge i psykiatri

Farvel til psykiatrien

Tak til Neel Skjold Hatt for at skrive ligeud om en række ødelæggende faktorer i sygehuspsykiatrien.
Problemet er at der er etableret en alliance mellem magthaverne i psykiatrien og det vil sige de psykiatriske regionsledelser, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet og Kommunernes Landsforening.
Denne gruppe mener at vide hvordan kvalitet udvikles og sikres og indlader sig ikke på nogen form for diskussion med mennesker der arbejder i psykiatrien / Sundhedsvæsenet.
Gruppen har stimuleret et ødelæggende og formentligt kostbart bureaukrati som er ved at pine engagement og arbejdsglæde ud af medarbejderne som det fremgår af kronikken.
En Psykiatrikomission ville sandsynligvis komme til at bestå af de sammen aktører og udsigten til en kursændring ville være minimal.
Løsningen er at de der har mod til det nægter at medvirke til dette bureaukrati og bliver ved med at passe deres arbejde med patienterne.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (3)
20. FEB
Jørgen Svendsen | psyk.sygeplejerske

Svar: Farvel til psykiatrien

Henrik Folker - hvem foreslår du til en evt. kommision, hvis ingen af de omtalte skal have et sæde i den? (som jeg kan være enig i - for at se på psykiatrien med nye øjne og visioner)

En eller anden politisk tilstedeværelse, kan vel ikke helt udelukkes i en kommision?

Hvem skal udpege denne og hvem synes du bør sidde/udpeges?

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
16. FEB
Jan Grønlund | Forfatter

Psykisk sygdom skal anerkendes som sygdom

I samfundet generelt er der en modvilje til at acceptere, at psykiske lidelser som stress og angst er sygdomme, som skal behandles.

Modviljen kommer blandt andet fra tanken om det frie valg. Med den tankegang kan man blot vælge at sige fra og nej, så vil eksempelvis stress-niveauet falde. Det er ikke altid, at man kan sige nej, hvis arbejdssituationen tvinger dig.

Mange har også svært ved at anerkende angst. Hvordan kan nogen være bange for en edderkop? eller en slange? eller højdeskræk? Hvis vi anerkender, at nogle har ubegrundet angst som en sygdom, så er det første skridt på vejen.

Med anerkendelse af psykisk sygdom som sygdom vil samfundet se det gode i helbredelse af disse. Helbredelse af al sygdom er altid en meget lønsom forretning for samfundet

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning