Christian Wulff, Tysklands nu afgåede præsident, faldt på sine egne gerninger.

Det tog ham to alenlange måneder at begribe, at et statsoverhoved må være hævet over mistanke, og da især over mistanke for at være bestikkelig. Ved at trække pinen unødigt ud drog Wulff sit embedes autoritet i tvivl. Men han kastede også en skygge over det tyske demokrati.

Det er tiden ikke til. Det største land i EU må bevare sin egen indre stabilitet, ikke mindst når det halve kontinent er i økonomisk krise.

Derfor indskød Angela Merkel, den tyske kansler, i sin ekstremt afmålte kommentar til Wulffs afgang en enkelt isnende bemærkning, der rakte ud over det formelle. Hun sagde, at det er en styrke i den tyske retsstat, at alle, uanset rang og embede, er lige for loven.

LÆS OGSÅKorrespondent: Merkel kan vinde på Wulffs afgang

I ti år har kampen mod korruption været en ledetråd i Merkels etiske univers og et vigtigt krav blandt vælgerne.

I det perspektiv er Wulffs afgang en uomtvistelig sejr for retssamfundet og ikke mindst dets medier. De har i denne sag opfyldt deres bedste forpligtelser over for samfundet.

I sine afskedsord påstod præsidenten, at medierne havde indskrænket hans handlemuligheder. Sandheden er den modsatte.

Da boulevardavisen Bild forberedte den artikel, der endte med at fælde Wulff, forsøgte præsidenten at stoppe den med en ubehersket skideballe på chefredaktørens telefonsvarer. Bild overlod det siden galant til Wulff at afgøre, om truslerne skulle i avisen. Wulff sagde nej.

Når man er helt derude, hvor Tysklands præsident optræder som en tølper og Bilds chefredaktør som en statsmand, er målet fuldt.

LÆS OGSÅAfgået forbundspræsident: Jeg har begået fejl

Der er også en tragisk side af denne sag.

Wulff investerede i nogen grad sit embedes autoritet i at fremme integrationen i Tyskland.

Da en bestseller i 2010, kort efter Wulffs valg til præsident, gik til frontalangreb på Tysklands muslimske borgere, svarede Wulff igen i en tale på landets genforeningsdag 3. oktober. Her gjorde han det klart, at islam er en del af Tyskland.

Den sag må andre kræfter nu kæmpe for.