Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er i disse dage her, der og alle vegne i mediebilledet.

Hun varmer op til den serie af sociale og arbejdsmarkedspolitiske reformer, der indledes med et udspil til førtidspensions- og fleksjobreform om kort tid.

Vurderet på ministerens indlæg i gårsdagens Politiken vil reformerne betyde skrappe begrænsninger for især unges muligheder for at få førtidspension, kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

Det befriende ved beskæftigelsesministerens tilgang er, at al den snak om statskassens underskud og arbejdsudbud i en fjern fremtid er sat i baggrunden til fordel for en politisk diskussion om solidaritet.

LÆS OGSÅ Frederiksen: Vi undgår ikke at skrue bissen på

Er det virkelig mest solidarisk at give samfundets svageste en check og så sende dem hjem på sofaen til en ensom hverdag med Playstation og tv-middage?

Som Mette Frederiksen selvkritisk reflekterede: »Som socialdemokrater har vi måske været for optaget af at give mennesker noget at leve af. Og dermed glemt, at der er noget endnu vigtigere, nemlig at vi har noget at leve for«.

Mette Frederiksen, der for få år siden var med til at melde Socialdemokraterne ind i en konkurrence med Dansk Folkeparti om, hvem der kunne tilbyde at hæve bl.a. førtidspensionen mest, er nu kommet bedre i tråd med det gamle arbejderpartis rødder.

Det har aldrig været ambitionen, at flest mulige skulle have mest mulig offentlig forsørgelse. Det er ambitionen at sikre alle et arbejde.

LÆS ARTIKELAkademikerformand: Mette Frederiksen aner ikke, hvad hun taler om

Og så naturligvis sikre, at de, som rammes af livet på en måde, så de aldrig vil kunne arbejde, får muligheden for at skabe sig en tilværelse alligevel.

Ægte solidaritet er at stille krav til mennesker, ikke at lade dem sejle deres egen sø.

Den forudsigelige kritik mod Frederiksens forslag er, at hun blot er en Claus Hjort i fåreklæder, og at den nye regering ukritisk har kopieret VKO’s politik.

Men for VKO var grundindstillingen, at hvis man blot satte folk ned i ydelser eller hetzede ledige med tilstrækkeligt tåbelige aktiveringsprojekter, ville de automatisk komme i arbejde.

Man skød samfundets forpligtelse til at støtte fra sig. Ledig? Socialt udsat? Det er dit eget problem. Her lover Mette Frederiksen en ny tilgang.

Mette Frederiksens reformplaner tegner konturerne af et nyt fokus, der måske ligefrem også kunne give regeringen Thorning-Schmidt noget at leve for.