Tidligere økonomi- og vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) må være en klar kandidat til titlen som den dyreste mand i nyere dansk politisk historie.

Den aftale om beskatningen af nordsøolien, som Bendtsen i 2003 indgik med Dansk Undergrunds Consortium (DUC), har hvert år kostet statskassen et stort milliardbeløb, der får gevinsten fra f.eks. det nye forslag til førtidspensionsreform til at blegne.

Mens eksperter anbefalede en model, der ville sikre Danmark 84 pct. af indtægterne fra Nordsøen, fik A.P. Møller – Mærsks dyre drenge besnakket Bendtsen til en beskatningsmodel, der kun har givet statskassen 71 pct.

LÆS MEREVismænd: Mærsk tjener alt for meget på nordsøolie

Allerede dengang kritiserede De Økonomiske Vismænd aftalen for at være uigennemsigtig. Tirsdag afleverede institutionens inkarnation anno 2012 så en knusende kritik af beskatningen: Danmark bliver snydt, så olien driver, sammenholdt med andre lande.

Vismændene gav en klokkeklar opfordring til klima- og energiminister Martin Lidegaard: Statskassen skal have et langt større udbytte af Nordsøen. Det er trods alt vores egen olie, og i en økonomisk krise er der ikke råd til ikke at vride hver en dråbe ud af vores ressourcer.

Gennem alt for mange år har borgerlige politikere blindt sat lighedstegn mellem A.P. Møller – Mærsks og nationens velbefindende.

Hvad der er godt for Mærsk, er godt for Danmark, er logikken, der er blevet godt hjulpet på vej af kontante valgtilskud til VKO – og ikke mindst til Det Radikale Venstre.

Det er trist, at oppositionen fortsat optræder som repræsentanter for Esplanaden snarere end for skatteyderne.

Uanset politisk ståsted burde alle kunne enes om, at olien skal sikre størst muligt provenu til staten. Og uanset hvor mange ordener majestæten måtte overøse Hr. Møller med, så lyser den syvtakkede stjerne på Esplanaden først som sidst for aktionærerne og ikke for skatteborgerne.

Martin Lidegaard var blandt dem, der lod sig forblænde i 2003. Som ung radikal energiordfører sanktionerede han den historisk ringe aftale.

LÆS OGSÅSF skærper olie-kravene: »Nuværende aftale er en katastrofe«

Nu har Lidegaard imidlertid en mulighed for at rette lidt op på denne gigantiske radikale fadæse. Bissen og tommelskruerne må skrues på i regeringens serviceeftersyn af aftalen, og alle muligheder for at få øget skatteindtægterne markant må afprøves juridisk.

Det nytter ikke med flere fedtede kompromiser og halvdårlige aftaler, der i al fremtid forveksler nationens interesser med en virksomheds.

km