SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Et rigt kulturliv afhænger af vores børn
Vi må ikke miste den leg, som barnets kreativitet beriger hele vores samfund med.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Danske museer er parate til forårssæsonen.
Mange vil forhåbentlig benytte sig af gode tilbud og samtidig hæve det lave besøgstal, som er et af samtidskunstens store problemer. En Kronik i går peger på, at grunden til publikums svigt er manglen på kulturel opdragelse.
Den ungdomsgeneration, som ikke besøger for eksempel Charlottenborg, er dem,
som aldrig i løbet af deres skoletid har været i teatret, til koncert eller
på kunstudstilling.
Folkeskolen er de sidste 10 år blevet mere boglig. Vores børn starter i skole
et år tidligere end før, og der er tale om mere sprogindlæring ned i
børnehavealderen. Det har været vigtigt at ruste Danmark til voksende
konkurrence med markeder i for eksempel Asien.
Og det har været nødvendigt at sikre, at færrest mulige faldt igennem systemet
uden sprogfærdigheder. Prisen har været, at fag som billedkunst og musik
fylder mindre. Samtidig er mange små biblioteker lukket.
Kultur er blevet noget, man kan lave i fritiden, og mange børn bliver slet
ikke introduceret til kunstoplevelser, medmindre deres forældre sørger for
det.
Det har ikke styrket kulturen at opliste den som et øvehæfte, der kan hakkes af ved nationale test.
Men der kræves en særlig bæredygtighed inden for kulturens område, og
tilgængeligheden er afgørende for vores offentlige kulturliv. Ansvaret er
ikke alene familiens. Det er 50 år siden, at Kulturministeriet udsprang af
Undervisningsministeriet, og de har begge et ansvar for, at der er gang i
det kulturelle kredsløb.
Fra 00’ernes kulturkamp var den danske kulturkanon et forsøg på at fokusere på
kultur som en fast del af opdragelsen. Men det har ikke styrket kulturen at
opliste den som et øvehæfte, der kan hakkes af ved nationale test.
Tværtimod har det vist sig, at den politik har frataget mange unge både den
kreativitet, vi skal leve af, og lysten til at opsøge dansk kunst.
At gentænke den kreative del af opvæksten blandt danske børn og unge ville i
første omgang være uden vækstpotentiale. Men vi har brug for den styrke og
indsigt, kunsten befordrer.
Ikke nødvendigvis som verdensklasse, men bare i en helt almindelig klasse.
Kunsten er en af de kulturelle beholdere, hvor vi kan hente kraft til at
takle de problemer, udviklingen giver os. Gerne ved at passere helt uden om
dem og pege på nye måder at leve på.
Vi må ikke miste den leg, som barnets kreativitet beriger hele vores samfund
med. Lad os i stedet værdsætte den, som H.C. Andersen gjorde. Han er trods
alt den mest globale dansker, der findes.
ceb
Se også
- Melodien, der blev væk i værdikampen 14. dec 00.01
- Kultur-Brians kanon-hjemmeside sparet væk: Ingen har fortalt mig, at hjemmesiden lukker 11. dec 23.05
- Charlottenborgs øverste chef har stadig internationale ambitioner 23. sep 18.27
- Lad dansk og nordisk kunst flytte ind på Charlottenborg 22. sep 12.00
- Bestyrelsen for Charlottenborg trak sig i protest 21. sep 11.09
- Tidslinje: Kunsthal i krise 21. sep 10.53
- Kunsten er at være en del af fællesskabet 04. sep 00.01
- Kommunen afviser forgældet kunsthal 24. mar 16.25
- TV Knalde-kunstnere tog Charlottenborgs mødom 24. feb 12.49
- Foto Nøgne mænd knalder med Charlottenborg 23. feb 23.25
Læs hver dag
- 25. maj
- 25. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









Politiken mener
Ledende artikel i Dagbladet Politiken