Vi behøver heldigvis ikke at vente, til den nye kommission er færdig i 2017, for at kende grundlaget for, at Danmark gik med i Irakkrigen.

Vi gik med, fordi et spinkelt flertal i Folketinget besluttede det på baggrund af en bestilt vurdering fra Udenrigsministeriet, der sagde, at krigen var juridisk holdbar.

Det gjorde Folketingets flertal, fordi daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen mente, at det var i Danmarks interesse at følge USA i tykt og tyndt.

LÆS MEREJuridiske sporhunde skal kulegrave VKO's Irak-krig

Ja, ikke alene i vores interesse – det var Danmarks forpligtelse, som en tak til de faldne på Normandiets strande, en soning af arvesynden fra det, han oplevede som forældregenerationens svigt gennem besættelsens samarbejdspolitik med en ny generations våbenføre mænd og kvinder.

Fordi Anders Fogh Rasmussen grundlæggende købte George W. Bushs analyse af, at man enten var for eller imod USA, og Danmarks statsminister var for. Denne gang skulle Danmark placeres på den rigtige side af historien, så ingen ny generation skulle skamme sig over forældrenes passivitet.

I stedet fik han placeret Danmark sammen med George W. Bush i historiens skammekrog, i det, der ligner den største udenrigspolitiske fadæse efter Anden Verdenskrig. Alt det ved vi.

Alligevel er det udmærket, at den nye regering får gennemgået papirbunkerne, der førte til beslutningen.

Ingen regering, nu eller i fremtiden, skal på lang sigt kunne skjule sagsakterne bag et flertal. Før eller siden kommer alt frem.

Og måske kan vi ligefrem lære noget. Især er det velgørende, at kommissionen skal foreslå klare regler for håndtering af krigsfanger. Vi må have ophævet de fantasifulde juridiske konstruktioner, der er blevet opfundet for at undlade at behandle krigsfanger efter reglerne.

LÆS OGSÅVKO ryster på hovedet over ny kommission

Men ingen må tro, at kommissionen kan finde frem til en officiel sandhed. Det er farligt at blande politiske kommissioner ind i historieskrivningen.

Det bliver så nemt en statsbetalt akademisk sanktioneret politisk dom over forgængerne – se blot VKO-flertallets konsekvente misbrug af historien og universiteterne til at gøre regnebrættet op efter den kolde krig for at skrive en officiel sandhed om, hvem der var de gode og de onde. Den grøft må den nye regering ikke falde i.

Historien, ikke politikerne, skal fælde sin dom over dem, der bragte os ind i Irakkrigen.

Alt tyder på, at den bliver hård.

km