Politiets Efterretningstjeneste registrerer og makulerer efter særlige ministerielle instrukser.

Området er ikke lovreguleret, og historien har vist, at de formuleringer, man har at holde sig til, ofte er bøjelige.

I regeringserklæringen om registrering fra 1968 hedder det for eksempel, at PET ikke må registrere alene på grund af lovlig politisk virksomhed. Reelt kom det lille ord ’alene’ imidlertid til at udhule erklæringen. Derfor er en lang række registreringer, som PET udførte frem til midten af 1990’erne, udført i en gråzone, hvor befolkning og Folketing var uvidende.

LÆS OGSÅPET frikender sig selv i makuleringssag

Den fordækthed gør det vanskeligt at vurdere, om PET nu også har makuleret de hemmelige registreringer, som de skulle. Meget tyder på, at de har gjort det efter bogen og makuleret de personsager, som ikke har fået tilført nyt materiale i ti år.

Desværre har de tilsyneladende samtidig glemt, at der også findes et påbud om at bevare materiale af særlig historisk interesse, og er på den måde kommet til at slette mere, end de skulle, deriblandt sagsmapper på flere tidligere statsministre.

Når sagen er dukket op nu, er det, fordi BT har ønsket at se Ole Sohns sagsmappe, der også er slettet. Venstres Karsten Lauritzen har talt om »belejlige makuleringer«, selv om der ikke er grund til at mistænke nogen for, at der skulle ligge et politisk motiv bag.

For i det mindste at aflive den myte, som Lauritzen forsøger at skabe, er der sat en undersøgelse i gang.

Samme venstrefløj, som i årevis har klaget over uretmæssig registrering, har lagt de afgørende stemmer til en undersøgelse af, hvorfor deres sagsmapper blev slettet. Undersøgelsen skal sammen med det såkaldte Wendler-Pedersen-udvalgs betænkning skabe klarere retningslinjer for efterretningstjenesten.

Det er ønskeligt, at undersøgelsen fører frem til, at PET fremover har større opmærksomhed på den historiske interesse. Når det er sagt, er der grund til at rose tjenesten for at makulere retmæssigt, ligesom det er helt forståeligt, at den ikke udleverer dokumenter med navne i flæng til eksempelvis historikeren Bent Jensens kommende bog.

LÆS OGSÅThorning forsvarer PET's makulering af gamle sager

Ifølge borgerlige retsprincipper må hverken historikere eller andre kunne sætte folk i offentlig gabestok på baggrund af gamle, hemmelige dokumenter, der alene er skabt som led i en politimæssig undersøgelse af mistanker.

Egentlige forbrydelser må man antage, at PET selv tager sig af. Deres arkiver er ikke beregnet til kulturkamp. Det holder hverken i retten eller i øvrigt.

ceb