SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
4. maj er så aktuel i dag som nogensinde
4. maj er en god anledning til at hylde friheden og demokratiet
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Traditionen med at sætte lys i vinduerne 4. maj har et konkret historisk
udspring.
Det var den spontane glæde og lettelse over, at mere end fem års besættelse
var forbi og Danmark igen frit.
Overalt i landet – undtagen på Bornholm, der endnu havde det værste til gode –
flåede folk de forhadte mørklægningsgardiner ned og satte lys i vinduerne i
en glædesrus.
Det, vi fejrede, var ikke en sejr over den tyske besættelsesmagt. Æren for den
tilfaldt de allierede. Det var heller ikke den danske modstandskamp, hvor
heltemodigt mange frihedskæmpere end havde optrådt i krigens sidste år, og
hvor store ofre de end havde bragt.
Lige så lidt var det den samarbejdspolitik, der gennem en kombination af
kompromis, knæfald og røde linjer havde ført det danske samfund så
nogenlunde uskadt igennem besættelsestiden.
Det, danskerne satte lys i vinduerne for den 4. maj, var et fællesskab, der trods voldsomme indbyrdes konflikter og trods svigt og modsætninger havde holdt gennem alle årene.
Det er det fællesskab, vi mindes, når vi sætter lys i vinduerne 4. maj.
Det, danskerne satte lys i vinduerne for den 4. maj, var et fællesskab
Og det er det, vi fornyer som en bekræftelse af, at der under også de aktuelle modsætninger, vanskeligheder og udfordringer findes en underlæggende bredt forankret opfattelse af, hvad det er for et samfund, vi gerne vil være en del af.
Under besættelsen var udfordringen til at tage at føle på, både fordi landet
var besat af en fremmed magt, og fordi det var truet af totalitære
ideologier, der havde erklæret åben krig mod humanismen, friheden og
demokratiet.
For de fleste var disse værdier uløseligt forbundet til det samfund, der
forenede dem i et nationalt fællesskab.
Sådan er det stadig. Heldigvis. Og traditionen 4. maj er en årligt
tilbagevendende lejlighed til at markere, at vi midt i den debat og de
brudflader, der hører demokratiet til, samtidig har et rummeligt fællesskab
omkring det samfund, vi hver især er en del af.
Til hverdag tager vi det for givet, og i den hverdagens politiske strid kommer
modsætningerne let til at skygge for det, der er selve udgangspunktet for
at, at vi med så stor iver deler os efter anskuelser: Et nationalt
fællesskab omkring demokratiet og den frihed, der er forudsætningen for det.
4. maj er en god anledning til at hylde friheden og demokratiet og til med lys
i vinduet at huske hinanden på, at vi ikke kan tage nogen af delene for
givet.
bl
Læs hver dag
- 25. maj
- 25. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









Politiken mener
Ledende artikel i Dagbladet Politiken