Traditionen med at sætte lys i vinduerne 4. maj har et konkret historisk udspring.

Det var den spontane glæde og lettelse over, at mere end fem års besættelse var forbi og Danmark igen frit.

Overalt i landet – undtagen på Bornholm, der endnu havde det værste til gode – flåede folk de forhadte mørklægningsgardiner ned og satte lys i vinduerne i en glædesrus.

Det, vi fejrede, var ikke en sejr over den tyske besættelsesmagt. Æren for den tilfaldt de allierede. Det var heller ikke den danske modstandskamp, hvor heltemodigt mange frihedskæmpere end havde optrådt i krigens sidste år, og hvor store ofre de end havde bragt.

Lige så lidt var det den samarbejdspolitik, der gennem en kombination af kompromis, knæfald og røde linjer havde ført det danske samfund så nogenlunde uskadt igennem besættelsestiden.

Det, danskerne satte lys i vinduerne for den 4. maj, var et fællesskab, der trods voldsomme indbyrdes konflikter og trods svigt og modsætninger havde holdt gennem alle årene.

Det er det fællesskab, vi mindes, når vi sætter lys i vinduerne 4. maj.

Og det er det, vi fornyer som en bekræftelse af, at der under også de aktuelle modsætninger, vanskeligheder og udfordringer findes en underlæggende bredt forankret opfattelse af, hvad det er for et samfund, vi gerne vil være en del af.

Under besættelsen var udfordringen til at tage at føle på, både fordi landet var besat af en fremmed magt, og fordi det var truet af totalitære ideologier, der havde erklæret åben krig mod humanismen, friheden og demokratiet.

For de fleste var disse værdier uløseligt forbundet til det samfund, der forenede dem i et nationalt fællesskab.

Sådan er det stadig. Heldigvis. Og traditionen 4. maj er en årligt tilbagevendende lejlighed til at markere, at vi midt i den debat og de brudflader, der hører demokratiet til, samtidig har et rummeligt fællesskab omkring det samfund, vi hver især er en del af.

Til hverdag tager vi det for givet, og i den hverdagens politiske strid kommer modsætningerne let til at skygge for det, der er selve udgangspunktet for at, at vi med så stor iver deler os efter anskuelser: Et nationalt fællesskab omkring demokratiet og den frihed, der er forudsætningen for det.

4. maj er en god anledning til at hylde friheden og demokratiet og til med lys i vinduet at huske hinanden på, at vi ikke kan tage nogen af delene for givet.

bl