Frankrig har valgt ny præsident midt i en økonomisk krise, som anfægter os alle.

François Hollande skal være med til at løfte en opgave, krisens mulige løsning, der går langt ud over Frankrigs grænser. Derfor er der grund til at ønske dobbelt tillykke med resultatet af gårsdagens præsidentvalg:

Tillykke til de franskmænd, som nu får en præsident med andre værdier og prioriteter end dem, Nicolas Sarkozy stod for eller lod sig presse til af det yderste højre.

LÆS OGSÅSarkozy: Jeg tager ansvaret for nederlaget

Og tillykke til resten af Europa, som nu kan se frem til andre værdier og prioriteringer end dem, Sarkozy stod for eller lod sig presse til af sine konservative kolleger, først og fremmest Tysklands kansler Angela Merkel.

Det franske præsidentvalg var i sjælden grad blevet et europæisk valg, ikke mindst på grund af den tyske kanslers engagement til fordel for Nicolas Sarkozy.

Valget af Hollande blev så meget desto mere markant: Det varsler en ny økonomisk kurs i Europa, en kurs med retning mod jobskabelse og økonomisk vækst frem for ’Merkozys’ ensidige fokus på finansiel disciplin.

François Hollande har for længst markeret, at med ham som fransk præsident skal den europæiske »stabilitetspagt« genforhandles eller udvides med nye elementer, der i højere grad søger at hindre krisen i at udvikle sig fra ondt til værre – til en langvarig, økonomisk depression.

Valget i Frankrig havde også en europæisk dimension i kraft af den rolle, det ekstreme højre spillede.

Næsten alle europæiske lande udfordres for tiden af indvandrerfjendske, nationalistiske partier, som centrumpartier både til højre og venstre har svært ved at forholde sig til.

Nationalfronten i Frankrig fik uhyggeligt mange stemmer ved første valgrunde, næsten hver femte af de afgivne, og anden runde blev præget af, at Nicolas Sarkozy var villig til at lægge sin retorik og muligvis også sin politik meget langt ud til højre for at kapre disse stemmer.

LÆS LEDEREt 'Nationalismens Internationale' er i støbeskeen

Men det viste sig heldigvis, at denne taktik slog fejl, og man kan håbe på, at Sarkozy således har bidraget positivt til europæisk politik ved at demonstrere, at man ikke kan vinde et valg ved at gøre indvandrerne til syndebukke for de dybe, økonomiske problemer, landene står med.

François Hollande står nu med problemerne, men han har allerede ved at blive valgt demonstreret, at forandring er mulig.

bb