Stemningen er ved at skifte i Europa fra hestekur til vækst.

Som finansieringskilde er forslaget om en europæisk finansskat derfor kommet tilbage på dagsordenen. Både den nye franske præsident og den socialdemokratiske opposition i Tyskland presser på for kontante væksttiltag.

Indtil videre har den danske regering desværre været overraskende skeptisk over for tanken om nye investeringer kombineret med en finansskat.

I stedet for at koncentrere sig om det praktiske arbejde med at finde en udformning, der kan vinde bred tilslutning, har ikke mindst økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) – med et engagement, der ville være en bedre sag værdig – forsøgt at blokere.

Dermed er der fare for, som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) advarer om her i avisen, at S-R-SF-regeringen kommer til at undervurdere eller direkte modarbejde den nye dynamik, der er ved at opstå i EU.

Debatten om en skat på finansielle transaktioner har bølget frem og tilbage i årtier – og mest tilbage.

Men efter finanskrisen, hvor skatteborgerne endte med at hæfte for bankerne, og den private gæld dermed blev gjort offentlig, fremstår finansskatten som en oplagt kilde til at finansiere investeringer i job.

Selv om den præcise model ikke er på plads endnu, rummer en mulig finansskat en sund social balance.

Som EU-kommissionen har påvist i deres foreløbige forslag, kan en ny finansskat dels give penge til jobinvesteringer på kort sigt, dels være med til at udligne de gigantiske gældsposter, som medlemsstaterne overtog fra netop finanssektoren.

En skat på finansielle transaktioner vil hverken være begyndelsen eller enden på Europas dybe problemer. Og der er stadig store tekniske detaljer, der skal udredes.

LÆS OGSÅEU-Kommissær: Vestager har ikke forstået ny finansskat

Men så meget desto mere er der brug for, at Danmark som formandsland for EU sætter turbo på forhandlingerne om, hvordan der skaffes penge til vækst. Hvis ikke med en fælles finansskat, så på anden vis. Nye investeringer i job kræver nye penge.

Frem mod det særlige EU-væksttopmøde 23. maj må den danske regering gøre alt, hvad der overhovedet er muligt, for at supplere finanspagten med en ny beskæftigelsespagt: Europa skal i arbejde.

ltm