Det er ikke rar læsning på redaktionerne, når befolkningen fra tid til anden bliver spurgt om deres tillid til pressen.

Den er begrænset – og faldende. Derfor har både politikere, Pressenævnet og pressen selv nogen tid diskuteret, hvad der kan gøres for at styrke mediernes troværdighed.

Løsningen er ikke at mindske pressens frihed. Eller at give Pressenævnet beføjelse til at uddele bøder. Den slags hører hjemme i retssystemet. Omvendt er det afgørende, at læsere, seere og lyttere kan have tillid til, at mediernes dækning er retvisende i stort som i småt.

Det helt fundamentale er her, at det enkelte medie selv bærer hovedansvaret for sin egen troværdighed.

Det er hverken Pressenævnet, politikerne eller for den sags skyld læserne, der er ansvarlige for Politikens troværdighed – endsige for de fejl, vi trods alle bestræbelser laver. Det er vi selv.

Derfor er vi også ansvarlige for selv og af egen drift at fortælle læserne, når vi har begået fejl, og for at sikre, at berigtigelsen er proportional med forseelsen.

Hvis vi har kørt en stor historie på et fejlagtigt grundlag, påhviler det naturligvis os selv at sørge for, at der bliver gjort opmærksom på fejlen i en opsætning, der er til at få øje på.

Derfor har Politiken i flere år haft en Læsernes Redaktør, der som læsernes ombudsmand uafhængigt af chefredaktionen har til opgave at vurdere klager og sikre, at der bliver fulgt op i form af rettelser, som står i rimeligt forhold til fejlene.

Og derfor har vi valgt som fast praksis at bringe fejl og rettelser på en fremtrædende placering på side 2 – så læserne kan have tillid til, at de får det at vide, når vi opdager, at vi har begået fejl.

Som noget nyt er Pressenævnet nu også begyndt at benytte sig at sin mulighed for i særlig grove tilfælde at pålægge aviser at bringe henvisninger til nævnets afgørelser på forsiden.

LÆS OGSÅLæserne: Medierne skal straffes hårdere

To store dagblade har de seneste dage måttet gå den vej. Samtidig er nævnet begyndt at forklare sine afgørelser i et mere journalistisk sprog, så det umiddelbart bliver indlysende for læserne, hvad det er, nævnet påtaler.

Begge dele er udtryk for, at Pressenævnet træder et skridt frem på banen. Der er de velkomne. Og styrker det selvjustitsen i medierne, er det kun godt.

Men det fratager ikke de enkelte redaktioner vores eget ansvar for hver eneste dag at kæmpe for, at de historier, vi bringer, afspejler virkeligheden og ikke et vrangbillede af den.

Læserne skal kunne stole på, at vi gør vores yderste for at undgå fejl. Og på, at vi ikke putter med det, når det alligevel er sket.

bl