I morgen åbner endnu en af forårets små oaser for det arbejdende folk.

Selv om de færreste holder dagen hellig i religiøs forstand, går samfundet ned i gear og puster ud på Kristi himmelfartsdag. Ligesom på store bededag og 2. pinsedag.

Det er netop disse helligdage, som regeringen og fagbevægelsen i fællesskab har kig på forud for trepartsforhandlingerne om øget arbejdstid, der ifølge regeringsgrundlaget skal indbringe 4 milliarder kroner. Hver helligdag koster rundt regnet 2 milliarder. To dage ekstra på arbejde, så går regnestykket op.

LÆS OGSÅ Danskerne: Tag hellere vores frokostpause end vores helligdage

Men så enkelt er det kun, når man regner i den særlige valuta ’arbejdsudbud’. Ligesom cigaretter opnår status som alternativt betalingsmiddel i fængsler, har Finansministeriet her opfundet sin helt egen møntfod.

Regnestykket ser sådan ud: Hvis vi afskaffer en helligdag, bliver der samlet set et øget arbejdsudbud svarende til ca. 10.000 personer i et helt år, fordi vi alle hver især er en ekstra dag på jobbet, og så betaler vi 2 milliarder mere i skat.

Men hvad nu hvis der ikke er efterspørgsel efter dette øgede arbejdsudbud? Hvis krisen bider sig fast, Grækenland smelter ned eller andre uforudsete begivenheder? Ja, så giver det blot øget ledighed.

Tanken om øget arbejdstid begyndte med de famøse 12 minutter ekstra om dagen fra S-SF’s valgoplæg. Der er således ingen tvivl om, at tanken om, at danskerne skal arbejde sig ud af krisen, er en af de reformtanker, der i hvert fald ikke er kalkeret fra den tidligere regering.

Og selv om den ekstra time om ugen er ved at transformere sig til andre modeller, er der heller ingen, der kan påstå, at de intet hørte om øget arbejdstid før valget.

Men oprindelig indgik den øgede arbejdstid imidlertid som led i en klar vækst- og investeringsstrategi, der, som Helle Thorning-Schmidt dengang jævnlig mindede vælgerne om, stod i kontrast til VKO’s sparestrategi.

LÆS OGSÅ FOA: Der er ingen aftale om at afskaffe helligdage

I 2020-planen har regeringen fundet vækstdagsordenen frem igen. Men hvis det skal give mening at sløjfe en helligdag, skal det ske i kombination med nye konkrete rettigheder til lønmodtagerne i form af f.eks. øget efteruddannelse.

Men allervigtigst: Det skal ske i takt med, at ledigheden falder. Det vil være både selvmodsigende og selvmorderisk af Thorning-Schmidt at øge arbejdstiden, uden hensyn til at ledigheden har bidt sig fast.

Så vil de fleste danskere foretrække forårets små oaser.

km