Det er fristende at afskrive Grækenland.

Ganske vist har landets skiftende regeringer efter årtiers uansvarlighed nu gennemført voldsomme nedskæringer på de offentlige budgetter, men det har efterladt landet i dyb social krise – uden udsigt til at komme ud på den anden side.

Og trods talløse aftaler mangler grækerne stadig at gennemføre de dybtgående reformer, der er nødvendige for at få Grækenland ind på et holdbart økonomisk spor.

Ved det seneste valg har de græske vælgere i vrede vendt sig fra de gamle partier, som bærer ansvaret for miseren, og som har ført kniven, men som også har indset, at Grækenlands eneste chance er at sikre landets forbliven i euroen.

LÆS ARTIKELEksperter: Grækenland forlader eurozonen

I stedet har de græske vælgere stemt på de politiske yderfløje, der på den ene side spiller på, at resten af EU ikke tør lade Grækenland falde, og på den anden foregøgler, at landets problemer skyldes alle andre end dem selv.

Flertallet i det nyvalgte parlament havde hverken vilje til at gennemføre den aftalte hestekur eller mod til at se alternativet i øjnene: udmeldelse af euroen med efterfølgende statsbankerot og økonomisk, socialt og politisk kaos. I denne umulige situation er udskrevet nyvalg, mens Tyskland og Frankrig sammen med Den Europæiske Centralbank antyder, at de måske vil være klar til at give grækerne mere tid, hvis valget resulterer i en regering, der vil og kan tage hul på de nødvendige reformer.

Alternativet er skræmmende. Hvor fristende det end kan være at sætte et nyt hold i græsk politik eller at udskille det græske problem fra resten af eurozonen, vil ingen af delene få problemerne til at forsvinde. Og en nedsmeltning af et europæisk land er det sidste, vi har brug for.

Det er en farlig illusion, at Grækenland blot kan vende tilbage til sin egen valuta, nedskrive dens værdi til et realistisk niveau og fortsætte derfra som et billigt, men trods alt rimelig velfungerende turistland.

Mister det græske demokrati midlerne til at holde sammen på samfundet og den sociale orden, er faren akut for en yderligere politisk polarisering, der let kan komme til at koste dyrt, både for Grækenland og for resten af Europa. Ingen kan forudse de politiske og økonomiske konsekvenser, hvis Europa lader Grækenland falde.

Meget er op til de græske vælgere. Men det er afgørende, at EU rækker hånden frem og skaber håb om, at der på den anden side af reformer og nedskæringer venter nye muligheder for Grækenland inden for det europæiske fællesskab.