Annonce
Annonce
Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 20. maj. 2012 KL. 00.01

Serbien stemmer efter start på vigtig retssag

Retssagen mod Ratko Mladic og valget i Serbien er to fikspunkter i serbernes selvforståelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Det var et stort fremskridt for Serbiens forhold til omverdenen og til sig selv, at den bosniskserbiske general Ratko Mladic for et år siden endelig blev bragt til Haag efter at have holdt sig skjult i 16 år.

Retssagen imod Mladic startede, kun få dage før serberne i dag stemmer ved den afgørende runde af deres præsidentvalg.

Valget står mellem Tomislav Nikolic, der tidligere vendte sig skarpt imod udlevering af Mladic og andre krigsforbrydersigtede serbere, og den siddende præsident, Boris Tadic, der banede vej for udleveringen af Mladic. Nikolic repræsenterer det Serbien, som stadig ser Mladic som krigshelt.

LÆS OGSÅ Hoverende Mladic er ankommet til retten i Haag

Retssagen imod Mladic bliver yderst vanskelig, for der skal føres konkret bevis for anklager om folkemord på over 8.000 muslimske mænd og drenge i Srebrenica og 11 tilfælde af etnisk udrensning, krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden.

Mladic søger at gøre det til et kollektivt ansvar for alle serbere, der stemte på tidligere præsident Slobodan Milosevic, så hans skygge hviler også over dagens valg, selv om serberne helst glemmer krigens rædsler.

Det vil være et trist tilbageslag for Serbien og EU, hvis nationalisten Nikolic vinder

Domstolen forforbrydelserne i det tidligere Jugoslavien, der lukker i 2014, har været en stor succes, når det gælder et af hovedformålene, da den blev dannet i 1993 midt under krigen i Bosnien: retfærdighed for de efterladte. Men den har i ringe grad indfriet målet at bidrage til forsoning i og mellem etniske grupper, så Serbien går i dag til valg som et delt samfund.

Tadic har haft en lille føring i de seneste meningsmålinger, men det ventes at blive et meget tæt løb. Kun en kvart procent af stemmerne adskilte dem i første valgrunde. Begge kandidater går ind for medlemskab af EU, men Tadic en del mere helhjertet end Nikolic, der repræsenterer bitterheden over Nato’s angreb i 1999 og hårdnakket afstandtagen til indrømmelser om Kosova.

LÆS OGSÅ Anklagerfejl udsætter retssagen mod Ratko Mladic

Mens Tadic har erkendt, at Serbien har tabt Kosova, vil Nikolic hellere opgive EU, hvis det betyder, at Kosova kommer i EU, ikke som del af Serbien, men som selvstændig stat.

Det vil være et trist tilbageslag for Serbien og EU, hvis nationalisten Nikolic vinder.

vs

Annoncer