Mens Folketingets medlemmer krydsede klinger om regeringens forslag til skattereform ved gårsdagens store afslutningsdebat, tikkede en meddelelse ind til Finansministeriet: EU’s årlige henstilling til dansk økonomi, der er kommissionens kommentarer til det konvergensprogram, Danmark hvert år indsender.

Og hvad er det så, der bekymrer, når man ser dansk økonomi lidt udefra?

Der er ingen tvivl: boligmarkedet. Modsat flere af vores europæiske naboer er vores offentlige finanser relativt stærke. Vores banksektor er nogenlunde kørende. Men det oppustede boligmarked er akilleshælen, der kan trække hele vores økonomi ned, hvis renten stiger blot en smule.

Hvorfor blander EU sig egentlig i det? Fordi hvis det danske boligmarked falder sammen, så falder de danske pengeinstitutter sammen. Og det er hele EU’s problem, ligesom vi i fællesskab hænger på konsekvenserne af løsagtig græsk skattepolitik og lemfældig spansk bankregulering.

Vores hårdtpumpede boliggæld, der er skabt på den usunde cocktail af flekslån og skattestop, som Foghregeringen dopede danskerne med i 00’erne, giver derfor med god grund panderynker i Bruxelles, der bl.a. anbefaler regeringen at øge boligskatten for at stabilisere boligmarkedet.

Det var ingen overraskelse. Det anbefalede EU også sidste år. Det valgte VK-regeringen at blæse på. Og det vil den nye regering formentlig også gøre. Desværre.

Alle danske partier undtagen Enhedslisten har bundet sig til det sidste relikvie fra Foghæraen: skattestoppet på boliger. Et skattestop, der skulle skabe stabilitet for boligejerne, men nu er blevet en af de væsentligste kilder til den bekymrende ustabilitet i hele boligmarkedet.

Skatten på ejerboliger er ellers i spil i den nye skattereform i form af et nedsat rentefradrag. Det er udmærket, men rammer alt andet lige de yngste boligejere hårdest.

LÆS OGSÅSkattereform kan ramme boligejere efter næste valg

Langt mere retfærdigt var det, om de ansvarlige partier i forbindelse med skatteforhandlingerne ville følge de kloge anbefalinger fra EU: at indfase en øget boligbeskatning i et roligt tempo – eventuelt først på den anden side af et folketingsvalg.

Det vil både stabilisere boligmarkedet og skaffe et provenu til statskassen, der eventuelt kan bruges til yderligere indkomstskattelettelser eller flere fremadrettede investeringer i uddannelse og grøn vækst.

km