Mens diskussionen om Danmarks fremtid manisk kredser om 4 milliarder kroner i 2020, fortaber videre perspektiver sig i fjerne horisonter.

Interessen i Danmark for udvindingen af Grønlands naturressourcer er lig nul, og vi sover trygt i timen, mens ansvarlige grønlandske politikere kæmper med store strategiske spørgsmål af vidtrækkende betydning for deres land – og for vores.

Chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, ridsede i gårsdagens Kronik i Politiken de strategiske perspektiver op, mens vi kunne bringe nyheden om, at et kinesisk kontrolleret selskab netop har indleveret sin ansøgning om at påbegynde storstilet minedrift i bunden af Godthåbsfjorden.

LÆS KRONIKRåstoffer, rigdom og realpolitik

Flere udenlandske selskaber har allerede investeret store beløb og overvejer nu investeringer i råstofudvinding i og omkring Grønland.

For Grønland er det tvingende nødvendigt at skabe nye indtægtskilder og beskæftigelse. Kun de folkevalgte grønlandske politikere kan i sidste ende afveje de hensyn, der skal tages til sociale forhold, miljø og fremtidens økonomi.

Men der er ingen, der siger, at Danmark skal vende ryggen til hverken de problemer eller de muligheder, der er forbundet med udvindingen af råstoffer i Grønland.

Men hvor er danske kapitalinteresser? Hvor er de danske pensionsselskaber? Hvor er Dansk Industri? Hvor er regeringen?

Sidstnævnte kan knap bekvemme sig til at indbyde den grønlandske selvstyreformand til samtalerne med den kinesiske præsident trods rigsfællesskabets indlysende interesse i at inddrage også de grønlandske perspektiver i samtalerne på højeste politiske niveau.

Tænk, hvis regeringen tænkte visionært og offensivt på at skabe grundlag for et selskab, der med privat og offentlig finansiering kunne træde op som et alternativ til fremmede magters investeringer i Grønland.

Eller tænk, hvis man inddrog norsk, svensk og finsk kapital og samtidig trak på de nordiske broderlandes erfaring med råstofudvinding i arktiske områder. Tænk, hvis regeringen rakte ud til selvstyret med konkrete forslag til samarbejde om disse områder.

Tænk, hvis man i stedet for at tænke bloktilskud tænkte investering i fremtidens erhverv i Grønland.

Tænk, hvis man i det hele taget begyndte at tænke over, hvad der står på spil, både for Grønland, for rigsfællesskabet – og for verden. Tænk hvis ...