Annonce
Annonce
Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Mest kommenterede seneste uge:
Håndtryk til eksamen 47 kommentarer
Leder 14. jun. 2012 KL. 00.01

Velkommen, præsident Hu

Fremgang for de mange kræver respekt for den enkelte.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I kraft af den rivende udvikling, De selv har stået i spidsen for, er Deres land i dag af største betydning for os alle.

Det gælder globalt, hvor Kina kan gøre sin indflydelse gældende i alle dele af verden og i forbindelse med alle globale spørgsmål. Og det gælder nationalt, hvor de valg, Kina træffer for sin egen udvikling, har betydning langt uden for Kinas egne grænser.

Derfor er der intet mærkeligt ved, at resten af verden interesserer sig levende for udviklingen i Kina i alle dens aspekter. Og derfor er det naturligt, at vi også danner os meninger om de valg, Kina træffer.

Vi forstår de kolossale udfordringer, Kina står over for, og respekterer i høj grad de fremskridt, der er gjort. Samtidig er vi optaget af fremtiden, hvor vore skæbner er knyttet tættere sammen end nogensinde før.

PÅ KINESISKVelkommen, præsident Hu (kinesisk oversættelse)

Som global aktør har Kina et ansvar, både for hvad Kina gør og for eventuel passivitet. Syrien er et presserende aktuelt eksempel. Meget tyder på, at blodsudgydelserne der ikke kan stoppes, medmindre Kina påtager sig et aktivt medansvar for at sikre et snarligt magtskifte.

Som global aktør har Kina et ansvar, både for hvad Kina gør og for eventuel passivitet.

Tilsvarende er Kinas konstruktive medvirken til løsning af regionale konflikter andre steder i verden af vital betydning for millioner af mennesker. Derfor følger vi med kritisk interesse, hvorledes Kina stiller sig i disse konflikter.

Tilsvarende har Kinas valg, når det gælder miljøbeskyttelse, ressourceforbrug og klimaforandringer, global betydning. Derfor ser vi store perspektiver i samarbejdet med Kina på disse områder, og derfor engagerer vi os i debatten med Kina om, hvorledes målet om en bæredygtig udvikling bedst nås.

Nationalt er det lykkedes at skabe fremgang for mange og resultater, som er kommet endnu flere til gode. Men det har betydning langt ud over Kinas grænser, når sociale vilkår, arbejdsmiljø og grundlæggende menneskerettigheder sættes til side til fordel for andre, herunder lokale magthaveres interesser.

LÆS OGSÅMinister satser på Kina-aftaler for svimlende milliardbeløb

Vi følger med intens interesse den kinesiske debat om disse spørgsmål, og vi danner os vore egne meninger ud fra en fast overbevisning om, at fremgang for de mange kræver respekt for den enkelte.

En klog mand har sagt, at fremtidens magt tilhører den, der er rede til at dele den. At dele betyder også at åbne sig mod verden og være rede til i fri meningsudveksling at forholde sig til kritiske synspunkter i samme konstruktive ånd, som de er fremsat.

Fremtiden er allerede begyndt. Velkommen til Danmark.

bl

Annoncer