SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Regeringen satser stort - og risikerer at tabe
Hvis det brede samarbejde begynder og slutter med gårsdagens forlig, så er regeringen kommet et skridt frem og to tilbage.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Samlet set er det en fornuftig skattereform, regeringen nu har skaffet bred
opbakning til. Det er i sig selv positivt, at reformen indføres med støtte
fra et bredt flertal i Folketinget, og at regeringen – ved at fastholde sit
udspil – har været i stand til at sætte Venstre stolen for døren.
Efter ugers spilfægteri og taktiske manøvre er Venstre nu klar til at støtte
en reform, der i alt væsentligt er identisk med regeringens oprindelige
udspil.
Reformen er ikke perfekt. Men S-R-SF fortjener respekt for at fokusere på den
nødvendige reformpolitik, frem for politisk talmagi på Christiansborg.
Alligevel er det med et sug i maven, at man følger den dramatiske vending,
hvor regeringen på få timer skiftede fra næsten at indgå et forlig med
Enhedslisten til pludselig at gå den modsatte vej med et bredt flertal –
uden det parti, der holder regeringens liv i sine hænder. Forløbet har med
al tydelighed vist, at S-R-SF ikke kan stole på Venstre, og det kan vise sig
fatalt, når der skal skaffes det nødvendige flertal til næste års finanslov.
Både Enhedslisten og regeringen skylder vælgerne, at de to parter drikker store mængder kaffe sammen de kommende dage
I substansen rummer skatteforliget både positive og negative elementer. Bedst
er det højere beskæftigelsesfradrag, som vil være til størst gavn for de
lavest lønnede, og værst er nedskæringerne på overførslerne, som skønt
udskudt, på længere sigt risikerer at underminere en af grundpillerne i den
danske model.
De største problemer ligger dog foran regeringen. Ændringer af boligskatten
kommer politikerne ikke uden om fremover. Og skatteforliget vil næppe i sig
selv skabe nye job. Derfor bliver den afgørende test for S-R-SF, om de nu
kan få Venstre og De Konservative med til også at iværksætte offensive
tiltag, der styrker folks jobmuligheder.
Hvis det brede samarbejde begynder og slutter med gårsdagens forlig, ja, så er regeringen desværre kun kommet et skridt frem og to tilbage.
FAKTA Her er hovedpunkterne i skatteaftalen
Reaktionen fra Enhedslisten er ikke overraskende. Politisk ordfører Johanne
Schmidt-Nielsen synes villig til at trække taburetterne væk under
S-R-SF-regeringen: »Enhedslistens tillid til regeringen er ikke
eksisterende, vi er ikke længere støtteparti. Vi er i opposition«.
Det er ikke svært at forstå Enhedslistens frustration. Måske heller ikke dens
vrede.
Men det er nu, også støttepartiet skal holde hovedet koldt og ikke drage forhastede konklusionerne. Skattereformen vil skaffe et solidt provenu, også til mange af de tiltag, som Enhedslisten lægger afgørende vægt på.
Og selv om der er elementer, som er uspiselige for Enhedslisten, vil det være
en langt stærkere strategi nu at hente de stik hjem, som situationen også
åbner mulighed for. Herunder i forbindelse med forhandlingerne om
finansloven.
Både Enhedslisten og regeringen skylder vælgerne, at de to parter drikker
store mængder kaffe sammen de kommende dage. Det gør ikke noget, hvis der
samtidig serveres koldt vand. Det skal slås i blodet.
bl
Se også
- Baastrup garanterer: Özlem stemmer sammen med regeringen 23. okt 11.42
- Möger efter massiv kritik: Afskaffelse af skatterabat giver job i Danmark 11. okt 09.41
- Industrigigant opgiver at sende danskere udenlands 06. okt 10.06
- Borgerlige partiledere sætter rekord i hykleri 04. okt 00.01
- S-vælgere sår tvivl om Thorning 15. sep 22.32
- Kommentator: »Regeringens første år har været historisk ringe« 15. sep 14.51
- Regeringen fylder et år og alt er forandret 15. sep 11.33
- Enmandshæren Özlem Cekic kæmpede forgæves mod skatteaftalen 13. sep 14.57
- Trodsig Özlem insisterer på at møde op for at stemme nej 13. sep 09.32
- TV »Özlem Cekic må æde sin ære eller forlade SF« 28. jun 11.22
Læs hver dag
- 21. maj
- 21. maj
Dagens tegning
-
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Politiken mener
Ledende artikel i Dagbladet Politiken