Annonce
Annonce
Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Mest kommenterede seneste uge:
Håndtryk til eksamen 47 kommentarer
Leder 26. jun. 2012 KL. 00.01

Enhedslisten må ikke lade bitterheden styre sig

EL må erkende, at centrum-venstre-regeringen trods alt er at foretrække.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Røgen er først nu så småt ved at lægge sig efter en dramatisk uge i dansk politik, der endte i skatteforlig mellem regeringen, Venstre og de konservative.

Det brede forlig har udløst et usædvanligt bittert efterspil mellem regeringen og Enhedslisten, der nu i hårde toner angriber regeringen for at svigte vælgerne.

Men ingen vælgere kan have været i tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt vægter det brede forlig særdeles højt. I valgkampen lovede S-lederen således adskillige gange, at hendes regering ikke ville erstatte én blokpolitik med en anden.

Omvendt er det klart, at Enhedslisten har grund til at føle sig forsmået i forløbet, hvor partiet fik en kurv, da Venstre presset af baglandet fik krabbet sig tilbage til forhandlingsbordet.

Bitterheden er til at forstå – især når SF nu forsøger at smyge ansvaret for det ’blå’ forlig af på Enhedslisten. Det valgte regeringen, fordi det lå tættere på regeringens eget udspil, og fordi blokpolitikken skulle brydes. Enhedslisten blev fravalgt. Det ansvar må også SF stå ved.

LÆS OGSÅSF: Dele af skattereform er ikke vores politik

Enhedslisten må acceptere, at de ikke har monopol på regeringen, men til gengæld hele tiden kan presse på med et klart alternativ til venstre side.

Det har ikke været et kønt eller klogt tilrettelagt forløb fra regeringens side. Men når bitterheden er ude af kroppen, må eftertanken imidlertid begynde at melde sig – også hos Enhedslisten.

Kritikken fra Johanne Schmidt-Nielsen og co. bliver skinger og ubrugelig, når Enhedslisten forsøger at gøre sig til sandhedsvidner over sand socialdemokratisk politik eller til de primære fortolkere af, hvordan SF’s landsledelses opbakning til forliget egentlig skal forstås. Hvis det fortsætter, bliver det en lang og ødelæggende sommer.

Enhedslisten må acceptere, at de ikke har monopol på regeringen, men til gengæld hele tiden kan presse på med et klart alternativ til venstre side.

Det vil være en ulykke, hvis Enhedslisten nu drukner sig i bitterhed, for der er stadig store muligheder for, at partiet kan påvirke regeringen og skabe resultater for sine vælgere.

I stedet for at ’genoprette’ forringelser fra skatteforliget bør Johanne Schmidt-Nielsen fokusere på de resultater, Enhedslisten kan skabe til efteråret på bl.a. dagpenge, sygedagpenge og uddannelse. Efter trepartsforhandlingernes sammenbrud er der endnu mere brug for klare resultater på disse områder.

Enhedslisten må erkende, at centrum-venstre-regeringen i al sin humpende utilstrækkelighed jo stadig så langt er at foretrække fra en omgang mere med VKO-blokken. Også efter skat.

km

Annoncer