Siden en domstol i Köln forbød omskæring af drengebørn, og Politiken i en leder pegede på, hvorfor et sådant forbud ikke er klogt, har debatten om denne lille hudlap raset. I sommervarmen anes sågar konturerne af et politisk flertal for et forbud.

Diskussionen har sit udspring i vidt forskellige holdninger til et indgreb, der er lige så udbredt, som dets virkning er omdiskuteret. Gennem en del tusind år er rigtig mange drengebørn i alle dele af verden blevet omskåret. Det anslås, at omkring hver tredje mand på Jorden er omskåret, i USA bliver op mod to tredjedele af drengebørnene det.

Forældrenes motiver til at få omskåret deres små drenge er vidt forskellige. De varierer fra tradition og religiøs overbevisning over hygiejne og forebyggelse af smitte til mere eller mindre velunderbyggede forestillinger om forhudens seksuelle betydning.

LÆS OGSÅ Omskåret studievært: »Det er det rene tortur«

Ingen kan med sikkerhed sige, hvad den fysiske betydning af indgrebet er for de omskårne, om nogen. Nogle undersøgelser viser en nedsat smitterisiko for omskårne. Derfor anbefaler FN omskæring af drenge i områder, hvor hiv-smitte er stærkt udbredt.

Omvendt mener en dansk undersøgelse at kunne påvise visse konsekvenser for voksne mænds seksualitet. Men det er tvivlsomt, om man med det afsæt kan sige noget almengyldigt om en milliard mænds seksuelle trivsel.

Når spørgsmålet vækker til så heftig debat, er det, fordi to grundlæggende hensyn står over for hinanden: på den ene side den forpligtelse, samfundet har til at beskytte børn mod overgreb, der på den ene eller anden måde kan invalidere dem, på den anden side ønsket om at sikre forældre friheden at træffe beslutninger for deres børn.

Der vil uundgåeligt være tilfælde, hvor noget går galt, eller hvor en voksen mand ville ønske, at hans forældre havde truffet et andet valg. Men vi skal ikke tvinge forældre ind i en spændetrøje af samfundets til enhver tid herskende forestillinger om ideel sundhed og normalitet.

LÆS ARTIKELPolitiken-leder om omskæring af drenge forarger læserne

Det er en del af et åbent og tolerant samfund, at vi giver hinanden frihed til at opdrage vores små børn, sådan som vi tror, det er bedst for dem, også når det indebærer omskæring af drengebørn.

Debatten om den praksis er især op til dem, der praktiserer den - så længe ritualet finder sted under ordentlige forhold, der sikrer bedst muligt mod komplikationer.

Danmark skal lige så lidt som Tyskland forbyde en praksis, som ikke gør påviselig skade, men som betyder meget for mange.