Udlændingestyrelsen har i Vollsmose i Odense fået øje på 60 ledige lejligheder i et delvis tomt højhus, der med et snuptag er omdannet til et midlertidigt center for 200 asylansøgere.

Så er det, at to spørgsmål melder sig: Er det godt for Vollsmose? Og er det godt for asylansøgerne?

For asylansøgerne gælder, at de – ofte på en traumatiseret baggrund – akkurat søger ly, og at beskyttelse i sig selv er et godt tilbud.

Om det også er godt for Vollsmose er mindre givet. Den socialdemokratiske social- og arbejdsmarkedsrådmand, Peter Rahbæk Juel (S), er dybt fortørnet og anklager Udlændingestyrelsen for at »have drukket af natpotten«. Andre politikere i Odense er heller ikke begejstret efter, at kommunen i 10 år bevidst har undladt at at henvise asylansøgere til den socialt belastede bydel.

LÆS OGSÅVelkomst: De første syv asylfamilier er flyttet ind i Vollsmose

Derfor var det opmuntrende, at lokale beboere i Vollsmose tog gæstfrit imod de nye beboere i torsdags.

Godt nok er antallet af asylansøgere gået op i år, skønt det et langt fra rekordårene i 90’erne. Men når kun et lille mindretal af danske kommuner i dag har et asylcenter, ville rettidig omhu næppe have ført til valget af netop Vollsmose som vært for et midlertidigt asylcenter.

Men udvælgelsen af Vollsmose skyldes ikke »planlægning«, snarere et fravær af denne dyd. For Odense blev slet ikke blevet spurgt, da Udlændingestyrelsen indgik sin egen aftale med det private boligselskab, Dan Mark Ejendomme, om at bruge højhuset i Vollsmose.

Det er ikke prisværdigt.

Flere kommuner er – på tværs af de politiske blokke – nødt til at hjælpe med at huse asylansøgere, også det voksende antal forliste mennesker, der er afvist ophold, men ikke kan sendes hjem til f.eks. Syrien.

LÆS OGSÅKøbenhavn vil huse asylansøgere

Det fordrer, at Udlændingestyrelsen planlægger længere frem, og at alle kommuner forpligtes til at vise lidt samfundssind frem for fortsat at bruge flygtninge som politiske kastebolde.

I Nordsjælland »pralede« en borgmester for nogle år siden med, at hans kommune – en af landets rigeste – kun havde udlændinge »på blå pladser«, dvs diplomater. Det lød smart, næsten dumsmart, og i hvert fald usolidarisk.

Modtagelsen af asylansøgere er et fælles ansvar. Både byer og politiske partier kan derfor lære af den venlighed og gæstfrihed, som asylsøgerne – uanset den lokale politiske strid – fik af deres nye naboer i Vollsmose.