Vel, det er ikke usædvanligt, at amerikanske præsidentkandidater puster sig op under valgkampen for så alligevel at besinde sig, hvis de bliver valgt.

Også den republikanske kandidat til Det Hvide Hus, Mitt Romney, kan derfor nå at søge fornuftige råd, hvis han vitterlig skulle vinde over Barack Obama til november.

Lad være, at Romney ligesom mange tidligere præsidentkandidater i USA har talt for at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Det har alle amerikanske præsidenter, uanset kampagnesnak, alligevel undladt at gøre, fordi de i praksis har set i øjnene, at Jerusalem ikke kun er Israels hovedstad, men også palæstinensernes.

Frem for at skære igennem og give israelerne en anerkendelse af Vestjerusalem, på betingelse af at palæstinenserne får Østjerusalem som hovedstad i den nødvendige palæstinensiske stat, har alle tidligere amerikanske præsidenter foretrukket at tale udenom.

Hvis Romney vil bryde traditionen og ud af den blå luft »give« Israel retten til hele Jerusalem, vil han sikkert få nogle venner på den israelske højrefløj, men han vil også torpedere de spinkle håb om fred.

Romney trådte videre ud i det mellemøstlige spinatbed, da han mandag ved en fed middag – i Vestjerusalem – sammenlignede Israels succesfulde økonomi med den trøstesløse udvikling i de palæstinensiske områder og erklærede, at »jeg genkender i hvert fald kulturens indflydelse og et par andre ting«.

LÆS OGSÅMitt Romney i nyt stormvejr: Palæstinensisk fattigdom er kulturelt betinget

Et »par andre ting«? Tænker præsidentkandidaten på 45 års israelsk besættelse af Vestbredden og Østjerusalem? På blokaden af Gaza? På den negative effekt af israelske bosættelser i de besatte områder? På Israels indhug i palæstinensiske vandressourcer? Eller tænker Romney reelt, at palæstinensernes kultur er ringere end deres besætteres?

Det er tvivlsomt, om man gavner Israel ved at plapre landets højrefløj efter munden. Men det bør være utænkeligt, at en så ringe forståelse af et internationalt kerneproblem kan bane vej til Det Hvide Hus.

Palæstinensere har ikke tøvet med at anklage Romney for racisme. Og i USA diskuteres, om Romney overhovedet er kvalificeret til at lede verdens supermagt.

Begge dele kunne slås hen som sniksnak på valgkampagnens bumpede vej. På den anden side: Hvis vælgerne ikke skal vurdere Romney på hans faglige kyndighed - hvad så? I Jerusalem dumpede han.