Den enorme generation af efterkrigsbørn – og så kaldet 68’erne – har på været med til at skabe et trygt samfund, hvor uligheden i indtægter hører til blandt verdens mindste.

En historisk bedrift: De gamle paroler om social solidaritet er langt hen ad vejen gjort til virkelighed her i Danmark. Men kun når det gælder udjævning af indkomstforskelle.

I de senere år er uligheden, når det gælder formuer, vokset voldsomt. Og fortjenesten er pudsigt nok havnet lige ned i lommerne på netop 68-generationen, det grå guld, eller dem i de glade tressere.

I dag sidder folk over 60 år på mere end 75 procent af samfundets samlede formue. Den nye ulighed er i vid udstrækning skabt på boligmarkedet, hvor en stor og stigende gruppe af nutidens velpolstrede pensionister har nydt overordentligt godt af tidligere tiders rentefradrag og fortsat lave beskatning af formuegevinster på ejerboliger.

LÆS OGSÅOvervismand foreslår Thorning at plukke to lavthængende frugter

Skævvridningen accelererer: Mens de ældre ophober større og større formuer, er udviklingen gået den modsatte vej for alle de yngre, der er på arbejdsmarkedet. Som beskrevet i Politiken i går er det blevet mere og mere almindeligt, at velhavende ældre holder hånden økonomisk under deres velvoksne børn.

Dermed udlignes uligheden lidt for de heldigste. Men på samfundsplan er udviklingen helt uholdbar.

Ophobningen af formuer blandt folk over 60 år er i høj grad skabt af politiske beslutninger – og mangel på samme.

De lukrative vilkår for at trække boligrenter fra, da de selv var unge, og den nuværende fastfrysning af ejendomsværdiskatten, er ikke et resultat af hverken sparsommelighed, flid eller snusfornuft. 68-generationen har været politisk begunstigede – og heldige.

Men i dag, hvor konjunkturerne er vendt, og de yngre erhvervsaktive er hårdt presset, kan nådegaverne ikke længere deles så generøst ud.

LÆS OGSÅForælder: »Det er os, der har tjent pengene, så må vi også have lov til at bruge dem«

Hvis Danmark ikke skal trækkes skævt mellem unge og ældre, og en reel generationskamp bryde ud, må reglerne for både bolig- og arvebeskatning laves om. Ingen ønsker, at det samlede skattetryk skal hæves, formentlig ikke engang Enhedslisten. Men skattebyrden kan og skal omfordeles langt mere intelligent.

Det gavner ikke det danske samfund, ikke engang de ældre, hvis de erhvervsaktive skal betale stadigt højere skat af deres værdiskabelse, mens velhavende pensionister forgyldes af fortsat politisk passivitet.

Formueuligheden skal knækkes. Solidariteten skal genopvækkes: Første skridt må og skal blive en øget beskatning af boliger.