Udsendte danske soldater i Afghanistan har gennem den forgangne uge i Politiken for første gang fortalt, hvordan de oplevede deres tid ved frontlinjen i Armadillo i foråret og sommeren 2010 – de sidste måneder, inden der blev truffet beslutning om at rømme den fremskudte base.

Soldaterne har tegnet et rystende billede af et kompagni, som var trængt helt i bund, omringet i fjendeland. De har fortalt om kammerater, der blev dræbt og såret af nedgravede bomber, om deres mod og om chokket og savnet efter dem, der blev ramt.

De har også med beundringsværdig åbenhed fortalt om deres egen tvivl og fortvivlelse, om frygten og om det, de oplevede som ikke blot en meget udsat post, men også som en mere og mere meningsløs mission.

LÆS MEREKapitel 1: Armadillo-soldat: »Der blev ikke set ned på en, hvis man græd«

Det er ikke op til os på lang afstand at bedømme, om der var tvingende militære grunde til at opretholde den ensomme danske forpost i Armadillo i foråret 2010. Vi kan heller ikke vurdere den militære baggrund for, at det hårdt ramte kompagni blev beordret til at foretage de fatale patruljer mere hyppigt.

Men vi kan konstatere, at soldaterne ikke kunne se nogen mening med patruljerne – og stadig ikke kan.

De har aldrig fået en forklaring fra dem, der gav ordren, eller fra deres overordnede i det militære hierarki. De står tilbage med den oplevelse formålsløst at være beordret ud i opgaver, der oversteg deres styrke, og som kostede svære tab.

Vi andre trænger også til en forklaring.

Ikke for at nogen skal hænges ud eller for i bagklogskabens klare lys at hovere over fortidens fejl. Men det er en del af et professionelt moderne forsvar, at den ansvarlige ledelse fortæller soldater, der har kæmpet med livet som indsats, og som er mærket på krop og sjæl, om baggrunden for de ordrer, der for dem forekom meningsløse.

Det vil samtidig give forsvaret og resten af samfundet mulighed for at drage den nødvendige lære af de dyrt købte erfaringer fra Armadillo.

LÆS OGSÅDe sidste soldater i Armadillo: Det var en umulig opgave

Forsvarsministeren har iværksat en reform af forsvarets organisation. Tanken er at bringe den militære rådgivning tættere på ministeren.

Det bør ske på en måde, som fjerner selv mistanken om, at danske soldater kan få ordrer, der er mere politisk end militært begrundede.

Både soldaterne og vi andre må kunne have fuldstændig tillid til, at der ikke sker politisk indblanding i de militære beslutninger.