Håbet var højt.

Flertallet bag den sidste dagpengereform håbede, at beskæftigelsen ville stige af sig selv, inden den afkortede periode træder i kraft her ved årsskiftet. Men krisen har vist sig dybere, ledigheden stiger fortsat, og markant flere langtidsledige end oprindelig antaget står nu til at miste deres forsørgelsesgrundlag.

S-R-SF-regeringen har ikke fået sparket gang i økonomien, og de langtidslediges håb om at finde et job i de kommende måneder er derfor yderst spinkelt. Præmissen for dagpengereformen er skredet.

LÆS OGSÅMette Frederiksen: Det kan ikke være et mål, at folk er på dagpenge i mange år

I stedet for at presse folk ud på arbejdsmarkedet er der nu risiko for, at op mod 2.000 arbejdsløse hver måned vil blive socialt forarmede, fordi de hverken vil være berettiget til dagpenge eller kontanthjælp.

Problemet er brutalt og meget snart akut, og det er derfor på høje tid, at S-R-SF forsøger at finde løsninger, selv om partierne er dybt uenige. På den ene side afviser de radikale enhver tanke om at forlænge dagpengeperioden, og på den anden side står SF og Enhedslisten, som begge vil gøre dagpenge til omdrejningspunkt for næste finanslov.

Midt imellem står Socialdemokraterne, som med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har slået en fornuftig og ambitiøs kurs an. Hun holder fokus på det centrale: at skabe nye job.

Dagpenge er nemlig kun en nødløsning, uanset ydelsernes længde. Det må aldrig blive et mål, at arbejdsløse skal være længere tid på offentlige overførsler.

Så langt har Mette Frederiksen og de andre ministre ret. Til gengæld er det politikernes forpligtelse at gøre alt for at skabe gunstigere vilkår for fremvæksten af nye job. Og her har S-R-SF svigtet med for få og små initiativer.

LÆS OGSÅSF er tilfreds selvom dagpengeperioden ikke bliver forlænget

S-R-SF har været bedre til at gennemføre og foreslå stramninger af overførsler end til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Og derfor oplever tusinder af borgere lige nu en stigende social utryghed: Arbejdspladser lukker, samtidig med at overførslerne sænkes og afkortes. Usikkerheden kan ikke tales væk.

Alligevel er reformkursen grundlæggende rigtig. Blot at forlænge dagpengeperioden udskyder kun problemet. Men regeringen kan ikke længere komme uden om at styrke indsatsen for at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Massivt.

Fejlkvoten er opbrugt. S-R-SF har kun én vej fremad: Alle kræfter må sættes ind for at gentænke den økonomiske politik, så langsigtede reformer kombineres med akutte investeringer. Så håbet gøres til virkelighed.

Regeringens fremtid afhænger af evnen til at skabe job.