Kerneproblemet er ikke mangel på integration.

Tværtimod er de fleste af de unge bøller fra Vollsmose, som terroriserer deres naboer og senest også på grotesk vis Odense Universitetshospital, kun alt for godt integreret i den kriminelle underverden.

De lever i et parallelsamfund, som ikke eksisterer adskilt fra resten af Danmark, men som en skyggeside; en normal del af mange danske byer.

Indvandrerbøllerne har mange lighedstræk med de blege rockere, som de også i stigende grad samarbejder med om det milliardstore hash- og narkomarked. De unge er på deres egen måde integreret i bunden af et lagdelt samfund, hvorfra der ikke synes at være mange broer op og videre ind i den middelklasse, der med rette føler sig truet.

Hvis man skal tale om et integrationsproblem, handler det ikke om at blive en del af det danske samfund som sådan, men om at blive en del af en kultur, hvor vejen frem går gennem uddannelse og arbejdsmarked – ikke gennem kriminalitet.

LÆS OGSÅ Politikernes kritik af Vollsmose-unge er tragikomisk

Optøjerne i Odense er udtryk for en social opløsningstendens, som i de senere år også har vist sit grimme fjæs i Paris og London. I en cocktail af meningsløs vold og lukrativ kriminalitet. I hele Europa dropper unge ud af uddannelsessystemet, ude af kontakt med jobmarkedet.

Selvfølgelig er der kulturelle adfærdsnormer i selve det kriminelle miljø, som utvivlsomt gør afstanden større, men det er naivt at tro, at meningsløsheden ikke vokser i vores egne baghaver.

Derfor er det ansvarsforflygtigelse, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, siger, at bøllerne bare kan rejse »hjem«. For den kriminelle underverden tjener penge overalt i landet. Den er en del af os selv.

Ghettokulturen brydes ikke let, men et første skridt fremad er at erkende, at velfærdsstaten og narkopolitikken har spillet fallit over for store dele af en generation.

Den sociale mobilitet er gået i stå – og hele grupper af unge føler sig på én gang udstødt og draget mod bande- og rockermiljøer. Prisen betaler beboerne, ikke mindst i Vollsmose.

En virkelighedsnær social indsats må handle om at løfte bunden, så unge i alle hudfarver mødes med forventninger om uddannelse og ansvar fra samfundets side.

Det handler ikke om integration i klassisk forstand, men om at skabe veje ud af den organiserede underverden. Både den sociale indsats og narkopolitikken må tænkes om.