Sådan!

På sin helt egen måde har indehaveren af Café Viking på Nørrebro, Jane Pedersen, fået sagt noget væsentligt til alle os andre.

For det første har hun sat foden ned og afvist ansatsen til mafiauvæsen på Nørrebro ved at nægte at betale beskyttelsespenge til en flok drengerøve, der først spillede smarte og truende og siden kastede brosten gennem hendes vindue til skræk og advarsel.

LÆS OGSÅBodegaejer går til kamp mod krav om beskyttelsespenge

Det er let at blive bange for en bande unge truende mænd, og det er fristende at bøje sig, betale og sende problemet videre.

Men det er også helt fatalt, hvis almindelige borgere reagerer på den måde. Ikke alene bestyrker det banderne i, at der kan laves forretning ud af at true lokale handlende, det sender dem også for hver gang lidt rigere og lidt stærkere videre til næste offer, der får lidt sværere ved at sige nej.

Frygtens terror kan kun brydes, hvis den enkelte har mod og kvindehjerte til at sige fra, højt og tydeligt.

Som om det ikke var grund nok til at lette på kasketten, håndterede Viking-Jane den efterfølgende pressevirak med samme ligefremme fornuft.

Jo, hun var glad for de mange lokale beboere, der kom ned og viste deres støtte og sympati. Men hun er ikke ved stille sig i spidsen for noget som helst andet end almindelig anstændighed.

Og nej tak, hun kunne så udmærket undvære besøg af Pia Kjærsgaard og hendes slæng, der straks så en mulighed for at sætte lus i skindpelsen og høste omtale, som om det var dem, der havde sat foden ned.

LÆS OGSÅPia Kjærsgaard afvist på 'Vikingen': »Hun er alt for racistisk til mig«

Når opstandelsen har lagt sig, og Café Vikings øllager igen er fyldt op, melder dagligdagen sig. Sådan skal det også være.

På det tidspunkt skal alle de pæne ord om støtte stå sin prøve, så Viking-Jane og hendes ansatte trygt kan fortsætte med at skænke en øl og tage en snak med gæsterne i fred og ro. Her skal både borgere og politi på banen.

Vi skal ikke finde os i, at et par kriminelle bander spreder skræk og rædsel og tager hele bydele som gidsler.

Det behøver vi heller ikke. Det er det, Jane Pedersen og folkene på Café Viking har husket os på.

Det er ikke banderne, der bestemmer. Det er op til os selv at sige fra.

Stille og roligt.