Vælgere i hele verden kender til værdipolitikere, der driver symbolske kulturkampe ud i ekstremerne.

Ikke mindst i USA, hvor den højrekristne yderfløj i årtier har brugt modstand mod abort, prævention og homoseksuelle til at opflamme sindene. Men frem mod efterårets præsidentvalg er republikanerne på vej et skridt videre:

Nu er den økonomiske politik også blevet en del af en skinger kulturkamp.

Med valget af den ideologiske indpisker Paul Ryan som vicepræsidentkandidat for den kemisk ukarismatiske businessmand, præsidentkandidat Mitt Romney har republikanerne forladt den kompromissøgende kurs, som traditionelt kendetegnede ’The Grand Old Party’, forkortet GOP, som holder konvent i Florida i disse dage.

Slagnummeret er enkelt: Ved at sænke skatterne for de rigeste og virksomhederne vil USA’s astronomiske statsgæld forsvinde med et trylleslag. Samtidig skal udgifterne til ældreomsorg og medicintilskud – ifølge Ryans kontroversielle plan – barberes voldsomt.

LÆS OGSÅ Mitt Romney og Paul Ryan lover flere job

Men da skattelettelserne er op mod tre gange så store som besparelserne, kræver det ikke en doktorgrad i nationaløkonomi fra et af USA’s mange topuniversiteter at gennemskue, at de offentlige underskud vil vokse.

Den såkaldte Ryanomics er om muligt den dårligste metode, hvis man vil skabe balance i USA’s gældsplagede statsbudget og dermed sætte skub i verdensøkonomien.

Eksperimentet er blevet forsøgt før. Under præsident Reagan forsøgte republikanerne sig med samme strategi kaldet starving the beast.

Dengang som nu er logikken, at den offentlige sektor helt automatisk vil skrumpe, hvis politikerne blot fjerner skatteindtægterne. Det uundgåelige underskud skulle tvinge politikerne til at skære ned: ’Bæstet’ – som den offentlige sektor beskrives som – skal bare sultes.

Problemet er, at virkeligheden fortæller en anden historie: Lige siden Reagan har amerikanske politikere kæmpet med, at underskuddet vokser, når der ikke er balance mellem indtægter og udgifter. År efter år.

LÆS OGSÅObama: Romney er låst i ekstreme holdninger

I praktisk politik har det – sjovt nok – vist sig helt utilstrækkeligt blot at fjerne skatteindtægterne, især når politikerne samtidig vil føre ekstremt dyre krige i fjerne lande og i øvrigt har svært ved at finde konkrete besparelser, som vælgerne kan overbevises om rimeligheden i.

At republikanerne satser hele butikken på blufføkonomi, er en trist udvikling.

Ikke mindst fordi præsident Obama kunne trænge til at møde kvalificeret modstand.