SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Politiken mener: Thorning trådte ind i danskernes hverdag
Statsministeren vendte tilbage til rødderne i sin åbningstale.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Der var et tydeligt gearskifte i Helle Thorning-Schmidts åbningstale til Folketinget.
Fra 2020-planer, langsigtede budgetplaner og endnu en æresrunde for regeringens første værdipolitiske sejre fra homovielser til afskaffelsen af pointsystemet trak statsministeren den politiske debat ind i danskernes hverdag.
De tre omdrejningspunkter var helt tætte hverdagslivstemaer: Sundhed, integration, udsatte børn og især folkeskole. Her lykkedes det for en sjælden gangs skyld Thorning både at være relativt konkret og skabe 'kant' til den tidligere regering.
I stedet for blot at glæde sig over tilbagerulningen af VKO's initiativer gav hun et stærkt forsvar for, hvorfor regeringen vil en anden retning.
På sundhedsområdet 'svækkes' behandlingsgarantien, men til gengæld skal det være slut med at svømme rundt i systemet uden en diagnose.
For hvad hjælper det, at man har én måneds garanti på behandling, hvis man skal vente 5 måneder på at komme til rygspecialist for at finde ud af, hvad der egentlig er galt?
LÆS OGSÅ Thorning vil slå hårdt ned på kriminelle udlændinge
Statsministeren trådte langt om længe ud af Finansministeriets kurver og ind danskernes hverdag
Udlændinge og integration er et touchy tema for regeringen, men Thorning forløste det flot.
Med udgangspunkt i sommerens kølleangreb på en skadestue i Odense, gik hun hårdt til kriminelle indvandrere, men skrev til gengæld alle andre efterkommere af indvandrere ind i det danske fællesskab. Og i talens bedste vending, slog hun fast hvorfor den tidligere regerings strammerkurs ikke virkede her.
»Sindrige pointsystemer ville ikke have betydet noget som helst for de kriminelle, der angreb et hospital. Grænsebomme ville ikke have stoppet dem ved indgangen til skadestuen. Fattigdomsydelser ville ikke have forhindret dem i at true patienter med køller. Her skal andre midler til«.
Det har klar kant til den tidligere regering uden at falde i gryden med humanistisk sødsuppe, der skræmmer socialdemokratiske kernevælgere væk.
Når det gælder folkeskolen, fik vi historien om Emils hverdag med Pythagoras i sløjd og venskabsklassen i Manchester.
Måske er billedet lidt rigeligt udpenslet til en statsministers åbningstale, men det vil uden tvivl sætte dagsordenen for de kommende dages debat om folkeskolen.
LÆS ARTIKEL Thorning: Vores børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien
Lur mig, om ikke lille Emil bliver blandt de mest omtalte i torsdagens åbningsdebat.
Det eneste, man rigtigt kan klandre statsministeren, var, at der manglede fokus på jobskabelse og vækst.
Her har regeringens indsats været utilstrækkelig - også selv om Thorning igen forsøgte at sælge fiktionen om, at det er arbejdspladser, der har været styrende for regeringens første år.
Det er jo i virkeligheden arbejdsudbud.
Men med denne tale er der i det mindste en mulighed for, at dagpengene ikke stjæler hele billedet til åbningsdebatten.
Alt i alt en stærk tale af statsministeren, der langt om længe trådte ud af Finansministeriets kurver og ind danskernes hverdag.
km
Se også
- Emil bliver selvoptaget og legesyg 06. okt 15.00
- Statsministeren springer ud som socialdemokrat 03. okt 00.01
- Emil bliver efterårets samspilsramte barn 03. okt 00.01
- Thornings kikkertsigte er rigtigt indstillet 02. okt 21.30
- Samuelsen på Facebook: Om ti år er Emil arbejdsløs 02. okt 17.30
- Folketinget skal tage stilling til medmødre, offerfond og 200 andre forslag 02. okt 16.29
- Retorikeksperter: Skoledrengen Emil kommer til at sætte dagsorden 02. okt 14.33
- Thorning får kun Løkkes stemmer, hvis hun laver reformer 02. okt 14.00
- Thorning: Vores børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien 02. okt 12.53
- TV Redaktør: Thorning lagde ny retning i sin åbningstale 02. okt 14.34
Læs hver dag
- 24. maj
- 24. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Politiken mener
Ledende artikel i Dagbladet Politiken